Tue Magnussen med, når Bedsteforældreaktion går ind i sit tredje år

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Tue Magnussen fra Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) er gæst ved Bedsteforældre for Asyls faste ugentlige møde foran Sandholmlejren i Nordsjælland søndag den 4. oktober kl. 14-15.

Tue Magnussen er koordinator for advocacy (fortalervirksomhed) i RCT, der gang på gang har udtalt sig kritisk om den danske behandling af afviste asylsøgere. Han vil tale om emnet: Hvad siger FNs Konvention mod Tortur om tvangshjemsendelser af afviste asylsøgere?

På søndag er det næsten på dato 2 år siden journalist Else Lidegaard tog initiativ til at danne Bedsteforældre for Asyl (BfA). Den første aktion fandt sted foran Sandholmlejren 7. oktober 2007.

BfA vil markere, at aktionen nu går ind i sit tredje år, men ikke fejre begivenheden. Alle havde langt hellere set, at regeringen havde ændret asylpolitik, så det ikke længere var nødvendigt at mødes uge efter uge foran centrene Avnstrup, Kongelunden og Sandholm.

Bedsteforældre for Asyl er et tværpolitisk netværk af ældre borgere, som er fælles om at “føle afmagt og vrede over regeringens og Dansk Folkepartis uværdige og skændige behandling af mennesker, som søger asyl i Danmark”.

Man er partipolitisk uafhængige og aktionerer hver søndag fra kl. 14-15 foran asylcentrene i Avnstrup, Kongelunden og Sandholm.

BfA kæmper for, at dansk asylpolitik
* skal respektere konventioner og menneskerettigheder,
* skal respektere anbefalingerne fra FNs Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR)
* bør fastsætte en øvre grænse for, hvor længe afviste asylansøgere må sidde i lejrene,
* skal sikre asylansøgerne ret til uddannelse, arbejde, deltagelse i samfundslivet under opholdet i Danmark og
* sikre, at Flygtningenævnet følger normal dansk retspraksis.

Kontaktpersoner:

Jørgen Harboe
45863550
[email protected]

Karen Vad
[email protected]
38 88 48 60
25 39 89 63