Ministre fra Burundis førende Tutsi-parti har boykottet et kabinetsmøde, hvor man skulle drøfte udformningen af en ny forfatning for det lille land i Centralafrika, skriver BBC Online søndag.
I august afviste Uprona-partiet og dets 9 allierede at underskrive en freds- og magtdelingsaftale, som var kommet i stand efter sydafrikansk mægling. Aftalen skal danne grundlag for en ny forfatning.
Tutsierne ønsker mere dialog om magtdelingen mellem Hutu-flertallet og Tutsierne, som udgør godt 15 procent af indbyggertallet. Tutsierne har styret det lille land siden uafhængigheden i 1962, og i perioder, hvor de har afgivet dele af den politiske magt, fortsat siddet på hæren og sikkerhedsapparatet.
Uden en ny forfatning kan der ikke holdes valg den 31. oktober som planlagt.
Boykotterne under ledelse af vicepræsident Alfgons Marie Kadege sagde, at de ikke har trukket sig ud af overgangs-regeringen, men insisterer på “national konsensus” om magtdelingen, ellers ville hele den politiske fredsproces blive bragt i fare.
Freds- og magtdelingsaftalen, som blev indgået i Pretoria, betyder, at både nationalforsamlingen og regeringen kommer til at bestå af 60 procent Hutuer og 40 pct. Tutsier, mens senatet vil få lige stor repræsentation fra de 2 befolkningsgrupper og giver 3 pladser til Twa-folket (pygmæerne).
Burundis parlament godkendte i sidste uge sammensætningen af en uafhængig valgkommission, som vil bestå af 3 Hutuer og 2 Tutsier.
Over 300.000 er blevet dræbt siden borgerkrigen brød ud i Burundi i 1993. Men også i årtierne forinden er titusinder blevet dræbt i blodige etniske opgør. Et FN-korps på ca. 5.000 mand beifnder sig i landet for at understøtte fredsaftalen fra Pretoria. Bl.a. Nelson Mandela har mæglet i konflikten, som er potentielt meget farlig for hele regionen omkring De Store Søer, anfører BBC.
Regionen er en etnisk krudttønde, og eksploderer Burundi vil det uundgåeligt påvirke andre lande, herunder Rwanda, hvor folkedrabet på over 800.000 Tutsier og moderate Hutuer fandt sted for 10 år siden.
