TV-kanalen dk4 sender på tirsdag et interview- og debatprogram om dansk udviklingspolitik lige nu med deltagelse af Ulla Tørnæs, Steen Gade og Vagn Berthelsen.
Det er dk4s magasin, Politisk Panorama, der denne gang handler om Danmarks bistand til udviklingslandene.
Efter en række år med voldsomme nedskæringer vokser Danmarks u-landsbistand nu igen i takt med væksten i dansk økonomi. Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) har foreslået, at de ekstra midler primært skal gå til at øge bistanden til Afrika under overskriften ”Vilje til udvikling”.
Der er mange gode intentioner i regeringens udviklingspolitik. Alligevel er danske bistandsorganisationer kritiske. Udenrigsmagasinet finder ud af hvorfor.
En FN-organisation har kritiseret, at der nu er op mod 75 udviklingsorganisationer, som mere eller mindrer alle stiller med særlige krav for at yde støtte til u-landene.
Det er for dyrt og besværligt for de fattige lande. Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) og SFs udviklingsordfører Steen Gade diskuterer, om vi giver bistanden på den rigtige måde.
Gæster:
– Ulla Tørnæs, Udviklingsminister (V)
– Steen Gade, Udviklingsordfører og formand for Folketingets udenrigsudvalg (SF)
– Vagn Berthelsen, Generalsekretær i Ibis
Udviklingspolitik – Politisk panorama på dk4, Tirsdag d. 14. 11. kl. 21.30.