I 2011 da det arabiske forår rullede hen over Nordafrika og Mellemøsten, var det satellit-tv-stationen al-Jazeera, der dominerede dækningen af konflikterne. Men flere af kanalens egne medarbejdere var så utilfredse med, at al-Jazeera entydigt tog parti for fx oprørerne i Syrien til fordel for Bashar al-Assad, at de forlod den til fordel for Irans nye arabiske mediesatsning – tv-stationen al-Mayadeen.
Læs Christine Crones ph.d.-afhandling her
Startskuddet til al-Mayadeen var ganske rigtigt en protest mod dækningen af det arabiske forår og særligt konflikterne i Syrien og Bahrain, men stationens levedygtighed og relativt store publikum er udtryk for nogle mere grundlæggende ideologiske konflikter i den arabiske verden, fortæller forsker i arabiske medier Christine Crone, som netop har forsvaret sin ph.d.-afhandling om al-Mayadeen
Hjemløse venstreorienterede
Gennem analyser af en bred vifte af programmer fra al-Mayadeens første fire år samt interviews med flere af stationens ansatte undersøger Christine Crone i sin afhandling de politiske trends i den arabiske verden, som kommer til udtryk i al-Mayadeens programmer og redaktionelle prioriteringer:
“Stationen prioriterer generelt kultur højt og giver plads til, at intellektuelle og kunstnere, som fx den berømte egyptiske feminist Nawal Saadawi, kan komme til orde. Ligeledes skiller al-Mayadeen sig ud ved at promovere et ideal om religiøs pluralisme, som man ikke møder i nogen andre arabiske medier – fx har de hver uge et program om kristendom i den arabiske verden, hvilket nærmest er uhørt. Egentlig går mange venstreintellektuelle arabere ind for sekularisme, men det kan en tv-station, der er finansieret af Iran, alligevel ikke være talsrør for, så religiøs pluralisme er det kompromis, de har kunnet blive enige om,” siger Christine Crone og fortsætter:
“Og det med det kompromiser er centralt for kanalen, for også når det kommer til venstrefløjens stærke fokus på demokratiske principper, har man måtte give køb på idealerne og acceptere Irans autoritære verdenssyn i kampen mod saudiarabisk dominans. Grundlæggende handler det om, at temmelig mange arabere, især venstreorienterede og intellektuelle, føler sig hjemløse i et Mellemøsten, hvor Saudi-Arabien og ekstrem islamisme fylder utrolig meget. For dem er Iran det progressive eller pragmatiske alternativ til Saudi-Arabien – og Bashar al-Assad alternativet til islamisme. Og al-Mayadeen er altså blevet en vigtig medieplatform, hvor de kan møde de alternativer – også selvom det ofte er i form af ideologiske kompromiser.”.
Sydamerikansk samarbejde og sværmeri
Mange arabere har i årtier næret en drøm om at skabe et panarabisk samfund, hvor alle folk i den arabiske verden kan blive samlet under en nation. Med de nuværende politiske spændinger og militære konflikter i regionen virker den drøm svært opnåelig. Derfor har folkene bag al-Mayadeen også valgt at gå en anden vej:
“Al-Mayadeen har etableret et samarbejde med den sydamerikanske tv-station TeleSUR, som de producerer et månedligt program sammen med. Ambitionen med samarbejdet er at skabe et medienetværk på tværs af ”det venstrerevolutionære syd” for blandt andet at imødegå vestlig imperialisme,” forklarer Christine Crone og uddyber:
“For venstreorienterede arabere er det globale udsyn vigtigt, og da Cuba og Venezuela for dem står som en ægte folkelig revolution, der er værd at efterstræbe – i modsætning til de arabiske oprør i 2011 – giver et sydamerikansk samarbejde virkelig god mening for al-Mayadeen. Igen handler det jo om, at rigtig mange har behov for at se et alternativ til den virkelighed, de bliver præsenteret for af medier som al-Jazeera og al-Arabiya. Og det gør de, når al-Mayadeen laver udsendelser om og med sydamerikanske venstreorienterede, som de deler drømme med.”.
