Tværpolitisk ungdomsudspil til Folketinget om FNs 2015 Mål

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

6 politiske ungdomsorganisationer og FNs Udviklingsprogram UNDP inviterer til 2 arrangementer, hvor et markant tværpolitisk udspil med titlen ”Større og Bedre” præsenteres og overrækkes til Folketinget og regeringen.

Udspillet er ungdomspolitikernes bud på, hvad der skal være Danmarks bidrag til FNs 2015 Mål og handler derfor om, hvordan Danmarks fremtidige bistand skal se ud; både i forhold til størrelse og indhold.

2015 Målene blev vedtaget af 189 statsledere i 2000 og har en halvering af den globale sult og fattigdom som overordnet målsætning.

Det tværpolitiske udspil, som får en positiv modtagelse fra tidligere ministre og partiledere (Poul Schlüter (K), Uffe Ellemann-Jensen (V), Poul Nielson (S), Anita Bay Bundegaard (R), Gert Petersen (SF) og Marianne Karlsmose (KD)), er blevet til som kulmination på knap et års samarbejde mellem de politiske ungdomsorganisationer og UNDPs nordiske kontor.

De 6 politiske ungdomsforeninger i samarbejdet er Venstres Ungdom, SFs Ungdom, Radikal Ungdom, Kristendemokratisk Ungdom, Konservativ Ungdom og Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.

På et møde fredag den 2. marts afleveres udspillet til udviklingsminister Ulla Tørnæs (V). I forlængelse heraf holdes pressemøde med udviklingsministeren og ungdomspolitikerne kl. 13.30. i Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2 G, Salon A.

Lørdag den 3. marts holdes der i Landstingssalen på Christiansborg en stor lanceringskonference ”Større og Bedre” med deltagelse af 150 ungdomspolitikere fra de 6 organisationer og 50 repræsentanter for de politiske partier og u-landsmiljøet.

Udspillet overrækkes officielt til Folketinget og Folketingets partier giver deres respons til udspillet i en paneldebat. Christian Balslev-Olesen, repræsentant for UNICEF i Somalia og tidl. generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp, holder konferencens første tale om de rige landes rolle i det globale 2015 Måls projekt.

For tilmelding og mere information kontakt Kristian Sloth på UNDPs nordiske kontor, 35 46 71 58/30 54 34 86, e-mail: [email protected]

FNs Udviklingsprogram (UNDP) er FNs globale netværk for udvikling. Organisationen er tilstede i 166 lande og samarbejde med en række nationale kræfter og internationale partnere for at finde lokale løsninger på globale og nationale udfordringer.

Kristian Sloth, Communications & Liaison Officer, UNDP Nordic Office, Tel: 35 46 70 00, Direct: 35 46 71 58