Tyrkiske filmdage i København

Plakaten for CinemaTurca -Tyrkiske Filmdage
Forfatter billede

Fra 13. til 31. marts løber filmfestivalen CinemaTurca – tyrkiske filmdage af stablen i København. Park Bio og Cinemateket åbner op for to uger med film fra Tyrkiet.

“På festivalen vil der blive vist ca. 17 af de største, tyrkiske filmsucceser, hvoraf flere har vundet internationale priser. Her kan eksempelvis nævnes ‘Three Monkeys’, som Nuri Bilge Ceylan vandt instruktørprisen for i Cannes 2009.
Eller ‘Honning’, instrueret af Semih Kaplanoglu, som vandt Guldbjørnen i Berlin 2010,” beskriver festivalen.

Og der vil blive vist film for enhver smag på festivalen – fra dansefilm til dramaer – for ikke at nævne filmen “The Turkish Passport”, som er en holocausthistorie med en happy ending.

Filmen bliver vist i Park Bio i dag torsdag kl. 20:00. Til filmarrangementerne i Cinemateket og Park Bio vil der være mulighed for at møde instruktører og skuespillere og stille spørgsmål til filmene.

Baggrund:
”Der bor ca.70.000 med tyrkisk baggrund i Danmark, så de er langt den største gruppe af nydanskere.
Tanken bag projektet er at fremme kulturmødet – begge veje, samt at give mulighed for at få et større indblik i den tyrkiske kultur og historie og give danskerne større forståelse for deres nye landsmænds kulturelle baggrund.
Ligeledes lægger filmfestivalen op til kulturformidling, vidensdeling, integration og debat.”
Læs mere om festivalen og se programmet her: www.cinematurca.com/?page_id=209