Den danske regering vil i de kommende år eftergive det fattige afrikanske land Nigeria dets gæld til Danmark på 3,2 milliarder kroner. Men andre u-lande kommer til at betale for halvdelen af gældseftergivelsen, skriver Politiken fredag.
Den danske regering agter nemlig at trække 1,5 milliarder kroner fra u-landsbistanden og føre pengene tilbage til statskassen som delvis kompensation for tabet.
De internationale regler på området tillader denne praksis, og Danmark har fulgt reglerne i en årrække. Men det bør ændres nu, mener u-landsorganisationen Ibis.
– Ordningen kan ikke længere forsvares. De rige lande lover 100 procents gældseftergivelse. Men realiteten er, at det bliver lande som Mozambique og Burkina Faso, der betaler og ikke den danske stat. Det er uholdbart, siger Vagn Berthelsen, generalsekretær i Ibis.
VK-regeringen har imidlertid ikke tænkt sig at følge opfordringen, men vil blive ved med at følge den praksis, som også den foregående regering fulgte, siger udviklingsminister Ulla Tørnæs (V).
DOKUMENT
Pressemeddelelse fra Ibis august 2005
Nigeria fik sidst i juni løfte fra sine kreditorer om en gennemgribende gældssanering. Det skete som led i G8 landenes løfte om at slette gælden for 18-ulande for at skaffe flere midler til at opfylde 2015 målene om at begrænse fattigdom, bekæmpe aids m.v.
Men for Danmarks vedkommende bliver der ikke tale om friske midler. Afskrivningen af gælden vil koste bistandsbudgettet – og dermed andre u-lande – i alt ca. 1,5 milliard kr.
Paradoksalt nok vender pengene tilbage igen til den danske statskasse via den statsejede Danmarks Erhvervsfond (DE), der har pengene til gode for gamle eksportkreditter. I alt ”tjener” statskassen således 2,8 milliarder kr. på Nigerias gældssanering.
Skal der være mening med gældseftergivelse bør den medføre flere penge til udvikling. Løsningen er enkel og et spørgsmål om politisk vilje: Danmarks Erhvervsfond kan sagtens selv afskrive gælden, da fonden ikke længere har nogen garantiforpligtelser og er en ren overskudsforretning.
Danmark bør op til FN topmødet om 2015-målene i september gå i spidsen for en ændring af principperne om gældssanering for at sikre at det giver nye penge til udvikling.
Nigerias gæld til Danmark
Nigeria er et af Afrikas mest folkerige lande og trods de store olieressourcer lever 70 pct af befolkningen i absolut fattigdom for under en US dollar (6 DKR) om dagen. Nigeria står i dag med en kolossal udlandsgæld på 204 milliarder kr. Lånene er dog ikke er kommet den fattige befolkning til gode, men har beriget de diktatorer og korrupte regeringer, som styrede landet i en årrække frem til 1999.
Sidst i juni 2005 gav Nigerias vigtigste kreditorer landet løfte om en betydelig gældssanering . Betingelserne er at Nigeria først betaler sine restancer fuldt ud og indgår en aftale med IMF – den internationale valutafond.
Danmarks tilgodehavende i Nigeria tilskriver sig gammel eksportkreditgæld. Gælden stammer fra leverancer fra danske virksomheder som ikke er blevet betalt. Virksomhederne har fået deres betaling via eksportgaranti-ordningen, og Danmarks Erhvervsfond har overtaget deres tilgodehavende.
Det er siden 1970erne og 80erne med renter løbet op på 3,2 mia kr.
Konsekvenser for Danmark af Nigerias gældssanering
Den planlagte gældssanering for Nigeria vil betyde, at Danmarks Erhvervsfond (DE) fra Nigeria vil modtage en del af beløbet, i alt ca. 1,3 milliarder kr. Derudover sletter DE kravet på Nigeria på den resterende del af gælden, og kompenseres af den danske stat over budgettet for u-landsbistand.
Det vil beløbe sig til ca 1,5 mia kr. i alt, som dog kan fordeles over en årrække på højst 10 år.
Men beløbet vender tilbage til den danske statskasse igen: Danmarks Erhvervsfond er nemlig ejet af staten, og saneringen af Nigerias gæld til Danmark betyder derfor, at statskassen via Økonomi- og Erhvervsministeriet vil få tilført i alt ca 2,8 milliarder kr.
Regnestykket
Nigerias gældsanering er aftalt således, at landet selv først betaler sine store restancer fuldt ud. Af den resterende gæld får landet afskrevet 67 procent fuldt ud af kreditorerne, mens det selv skal udrede 33 pct.
Disse bliver dog nedskrevet til en kurs på 60 pct. i forhold til den pålydende værdi. Det betyder for Danmarks vedkommende, at Danmarks Erhvervsfond fra Nigeria får betalt først restancerne på 923 mio. kr, dernæst 33 pct. af gælden (2,277 milliarder kr.) – men nedsat med 60 pct. – dvs. ca. 450 mio.
Det giver en betaling på i alt ca. 1,3 milliarder kr. fra Nigeria. Resten af Nigerias gæld til Danmark – de 67 pct. – vil u-landsbudgettet efter gældende praksis imidlertid skulle udrede til den fulde pålydende værdi – som nævnt ca. 1,5 mia kr. til Danmark Erhvervsfond.
Det er værd at bemærke, at mens Nigeria for den del af gælden landet selv skal betale, kan nøjes med at betale en reduceret værdi på 60 pct. (tættere på markedsværdien, der ligger på ca. 33 pct.) af den pålydende værdi, bliver Danmark Erhvervsfond kompenseret for den fulde pålydende værdi, betalt af den danske u-landsbistand.
Resultatet er derfor, at der bliver 1,5 mia mindre til anden u-landsbistand, og at statskassen får ekstra indtægter på 1,5 plus 1,3 mia – dvs i alt 2,8 milliarder kroner.
Behov for en revision af Danmarks gældspolitik
Gældseftergivelse er afgørende hvis de fattigste lande – navnlig i Afrika – skal have en chance for at nå 2015 målsætningerne for udvikling indenfor de næste 10 år.
Det var derfor et vigtigt skridt fremad, at de rige G8 landes finansministre i juni blev enige om et udspil, der skal eftergive de fattige landes gæld til 3 internationale finansinstitutioner: IMF, Verdensbanken og Den Afrikanske Udviklingsbank.
Danmarks praksis med at dække gældslettelsen over bistandsbudgettet er i overensstemmelse med de internationale regler. Tilfældet Nigeria viser, at det er på høje tid at disse bliver ændret.
Danmark bør i forhold til eksportkreditgælden gå foran ved at sikre, at frigivelse af gæld sker uden at belaste bistandsbudgettet.
Den mest oplagte løsning vedrørende eksportkreditgælden er en beslutning om, at Danmarks Erhvervsfond selv dækker udgifterne til eftergivelse af gæld til udviklingslande.
Der henvises i øvrigt til notatet ”Staten tjener på dansk gældspolitik” ultimo juni 2005. Notatet er udarbejdet af Peter With, Koordinator i Nord/Syd Koalitionen
Yderligere oplysninger: Peter With, [email protected], 35 20 05 23, mobil 21 78 40 21
www.nord-syd.dk – www.ibis.dk
