U-lands-ildsjæl fylder 60

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Af: fuldmægtig Lis Garval og redaktør Poul Struve Nielsen:

60 år, torsdag den 15. november. Journalist Jesper Søe, Snekkersten.

Journalist Jesper Søe, Snekkersten, er en af dansk u-landsjournalistiks bærende søjler.

Han har i fire årtier været en af de mest vidende, respekterede og utrættelige journalister, når det gælder om at give oplysning om udviklingslandene og den danske udviklingsbistand.

Han huskes som journalisten, der gjorde Kristeligt Dagblad til avisen med Danmarks bedste u-landsstof, som den nidkære redaktør af udenrigsministeriets tidsskrift “Udvikling” og som formand for u-landsjournalisternes forening “Nairobi-klubben”, som han også var med til´at stifte.

Senest har han øget fanskaren med etableringen af nyhedstjenesten ” U-landsnyt.dk”, der kan hentes gratis på nettet.

Nyhedstjenesten har efter sine første fire år markeret sig som den mest besøgte, uafhængige og pålidelige danske kilde til viden om udviklingslandene og udviklingsbistanden på internettet.

Jesper Søe er netop gået på efterløn, men hans ildhu brænder stadig for udviklingsjournalistikken.

Hvorfor? Måske vigtigst af alt, fordi han mener, at grundig og redelig information er en forudsætning for, at danskernes opbakning bag u-landsbistanden kan bevares.

Og at give dybdeborende, grundig, redelig og engageret u-landsoplysning er da også hans journalistiske adelsmærke. Hans engagement og initiativ er uomtvisteligt.

Jesper Søe har ikke spundet guld på sin viden og utrættelige u-landsjournalistik. Men han har vundet respekt og anerkendelse i det danske´u-landsmiljø.

Også selvom han ikke pakker sine ofte skarpe synspunkter ind i bløde vendinger. For det gør han ikke. Han sikrede bl.a., at det ikke gik stille af, da regeringen skar i bistanden til den tredje verden, og da den efter hans mening udnævnte en minister for udviklingsbistand, der var uden den nødvendige faglige indsigt.

Det eneste, Jesper Søe pakker ind, er sit menneskevenlige sind. Det skærmer han med pigge som et pindsvin, og han har da også ry for at være lidt af en Rasmus Modsat. Men hvem elsker ikke kvalificeret modspil?

Det er der mange, der gør.

I hvert fald var der ingen, der sagde nej, da han for nylig spurgte, om de ville overtage nyhedstjenesten “u-landsnyt.dk”, som han har drevet i fire år, og gøre den til “foreningen u-landsnyt.dk.”

Foreningens formål er at øge den danske befolknings viden om globale spørgsmål, herunder sociale, økonomiske, kulturelle, politiske og miljømæssige udviklingsproblemer med særligt fokus på u-lande og forholdet mellem Nord- og Syd.

Jesper Søes engagement er stadig brændende og den eneste forandring hans efterløns-status vil bringe er formentlig mere tid til rejser i u-landene sammen med hans kone Vibeke.

Hans arbejde i u-landsjournalistikkens tjeneste begyndte, da han som nyuddannet journalist på Lolland-Falsters Folketidende rejste til Afrika for at arbejde som freelance journalist.

Via Danmarks Radio og Ritzaus Bureau kom han i 1978 til Kristeligt ´Dagblad, hvor han tog initiativ til 14 dages tillægget “Danmark og Den tredje Verden.”

Som noget helt nyt i dansk presse, fik læserne for første gang en fast og omfattende kilde til viden om udviklingslandene og udviklingsbistanden, som var uafhængig af organisationer, regering, erhvervsliv og andre med interesse i området.

Den uafhængige linje formåede han også at fastholde også som redaktør af “Udvikling”, og hans redaktørtid satte et smukt punktum for tidsskriftet.

Skrivemaskinen var hans bedste ven i årevis, og kun nødtvunget overgav han sig til den ny teknologi, hvilket nyhedstjenesten på interenettet er beviset for.

I 2006 fik han det største skulderklap, journalistkollegerne kunne give ham, da u-landsjournalisternes forening Nairobiklubben tildelte u-landsnyt.dk Nairobiprisen.

Og på fødselsdagen er han sikker på et rungende, respektfuldt Til Lykke.