U-landsnyt.dks kampagne næsten halvvejs i mål – vi mangler 52 givere

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Kampagnen for at skaffe donationer til denne nyhedstjeneste fortsætter i højt gear efter en ny flot respons fra læserne med 19 donationer over de seneste to dage. Inklusive de 29, der allerede er i hus, når vi op på 48. Det er tæt på halvdelen af de 100 donationer, som Skat kræver.  

Og dét skønt Skat har firedoblet beløbet fra den enkelte giver til minimum 200 kr., hvis donationen skal tælle med (hos Skat) i år.

De 100 donationer skal tillige være i hus inden 1. oktober, hvis vi vil bevare vor status som almenvelgørende /almennyttig forening i Skats øjne. 

Denne status er hel nødvendig, fordi den (sammen med andre krav, som vi opfylder) indebærer Skats godkendelse af, at U-landsnyt.dk kan få del i de vigtige tipsmidler. Samtidig er det en forudsætning for, at vore gavegivere kan trække deres donation fra i skat.  

Stor TAK til de læsere, som bakker os op. Det største beløb, vi har modtaget indtil nu, er på 1.000 kr. og vi har også fået nye medlemmer af foreningen, der står som udgiver af nyhedstjenesten. 

Over de næste 26 dage skal vi imidlertid stadig skaffe 52 donatorer – dvs to gavmilde og dedikerede nye givere i snit pr. dag. Hver dag.

Så vi kan kun sige til alle, der ønsker at bevare denne nyhedsservice om den store verden: Omsæt de gode tanker og ønsker til konkret handling. Og meget gerne NU ved at trykke på donationslinket længere nede.

Gratis nyhedsservice – ikke længere en selvfølge

Er 200 kr. mange penge? Ja, det kan det være. 

Tænk så til gengæld på, at alt er gratis for læserne her hos os. Det er ikke ligefrem en given ting længere på internettet.

Men vort grundsynspunkt var, er og vil fortsat være, at oplysning og information om verdens u-lande ikke bør koste den enkelte interesserede dansker noget. Alle skal have samme ret uanset indkomst. Også selv om andre aktører er begyndt at tage penge – mange penge – for den samme service.

Dér siger vi fra og spiller ind med et tilbud om fri, grundig og alsidig journalistik. 

Derfor er der fri adgang til alle websitets artikler og servicestoffet (kalender, navnenyt m.v.). Det samme gælder abonnement på nyhedsbrevet og benyttelse af vort omfangsrige (og vel i grunden enestående) arkiv på området, som nu rækker mere end 11 år tilbage.

Intet af det koster en snus. Og sådan skal det blive ved med at være.

200 kr.? Ja, i et normalt år med 365 dage modsvarer det ca. 54 øre om dagen i erkendtlighed for denne holdning, der ligestiller alle i god dansk tradition.  

Med flere end 8.000 modtagere af nyhedsbrevet, som fås tre gange om ugen, regner vi faktisk med, at mange har lyst til at give både nyhedsbrevet og sitet en håndsrækning.

For der er heldigvis mange danskere, hvis udsyn og engagement rækker længere end til Europa og Amerika.

Et stigende antal udviklings- og globalt interesserede besøger os dagligt på hjemmesiden, som løbende opdateres med nyheder. Vi viser nu langt over én million sider til vore gæster på årsbasis, og antallet af brugere er pænt over 125.000.

Det koster

Det koster imidlertid alt sammen. 

For nok drives nyhedstjenesten overvejende af frivillige i redaktion og redaktionsledelse, ligesom bestyrelsen i foreningen er ulønnet. Vi er med andre ord mange – alle professionelle – der arbejder gratis.

MEN der er stadig udgifter forbundet med at drive U-landsnyt.dk. Mange udgifter.

Vi har to lønnede redaktionssekretærer på deltid og en redaktions-assistent til praktiske opgaver. Desuden betaler vi bl.a. for teknisk assistance til at få IT-maskineriet til at køre døgnet rundt.

Vi har oparbejdet indtægter fra annoncering, men det rækker ikke, selv om der gøres en stor og dedikeret indsats.

Derfor siger vi varmt tak for alle donationer, små som store. 200 kr. er blot minimum, hvis Skats godkendelse skal bevares.  

Din offervilje vil være en meget betydningsfuld håndsrækning til os.

Du kan også blive medlem 

Medlemstallet af Foreningen U-landsnyt.dk, der udgiver nyhedstjenesten, ligger på godt 300, og det er vi rigtig glade for.

Det koster kun 150 kr. om året at være medlem, og det vil være dejligt, hvis endnu flere af vore læsere – brugere, siger man også – viste deres engagement med et medlemskab. 

Mange medlemmer er for os, der arbejder ulønnet i det daglige, et bevis på, at U-landsnyt.dk bliver værdsat. Vi får mange rosende mails, som varmer, men medlemskab er bestemt ikke at foragte.  

Redaktionen, redaktionsledelsen og bestyrelsen bag foreningen værdsætter din støtte og opbakning! 

Dit medlemskab – eller donation – er med til at sikre vor uafhængige nyhedsdækning af udviklingslande og globale forhold.

DONATION: Minimum 200 kr. – gå til 

http://www.u-landsnyt.dk/product/giv-en-donation

MEDLEMSKAB: 150 kr. årligt – gå til 

http://www.u-landsnyt.dk/product/bliv-medlem

mange venlige hilsner

redaktionen og foreningen