Tanzania kunne fredag fejre 50 året for nationens fødsel (dengang i 1961 som Tanganyika) til kaskader af ros fra gæstende udenlandske politikere – og en flod af skeptiske læserbreve fra menigmand i landets aviser.
3.803 fanger kunne især glæde sig. De blev i dagens anledning benådet af præsident Jakaya Kikwete.
Dog ikke personer, der er dømt for magtmisbrug eller alvorlige kriminelle forseelser (se også http://www.dailynews.co.tz/home/?n=26272&cat=home).
U-landsnyt.dk har som eneste danske medie markeret årsdagen med et mini-tema om Tanzania, der løb over en uges tid. Temaet slutter nu, men vore læsere vil fortsat kunne finde artiklerne ved at klikke på “Tema” øverst på nyhedstjenestens forside.
Her vises de seneste fire artikler. Vil man se flere, skal man klikke videre på overskriften “Tanzania 50 år”, så kommer alle artiklerne frem.
Man kan også klikke på rubrikken “Dansk bistand”, hvor alle artikler er anbragt for overskuelighedens skyld. Men her må man gøre sig den ulejlighed at gå et stykke tilbage efterhånden som tiden går og vi fjerner os fra temaets udgivelses-termin.
Kunst og Kultur-rubrikken indtager nu sin plads på forsiden igen. U-landsnyts kulturredaktion har siden den gik igang 1. maj i år givet vor dækning af dette vigtige stofområde et betydeligt løft. Både i mængde og indhold.
En foreløbig opgørelse over dækningen viser, at der i de fem måneder før 1. maj blev bragt 30-40 kulturrettede artikler her på nyhedstjenesten. I de efterfølgende fem måneder (minus juli) er tallet 175. Så forskellen er markant.
Samtidig har vi dækket begivenheder, vi aldrig før kom i nærheden af, og mange artikler har været klædt op med billeder og andre illustrationer.
U-landet frem for noget
Der er mange og gode grunde til, at U-landsnyt.dk har sat spotlight på Tanzania.
Tanzania er for mange danskere på godt og ondt blevet u-landet fremfor noget.
Det skyldes ikke mindst, at missionærer, u-landsfrivillige, Danida-rådgivere, ildsjæle fra private organisationer og grupper, firma-medarbejdere, spejdere, medlemmer af gymnastikforeninger, turister og pressefolk i tusindtal har fået personligt kendskab til det store land i Østafrika (22 gange større end Danmark).
P.t. er alene omkring 40 private danske organisationer og foreninger (NGOer) aktive i landet. Det giver folkelig klangbund for dækning af landet, der er så mange meninger om – også herhjemme.
Håb og skuffelser har stået i kø, mens en hær af gode viljer til stadighed har søgt at give deres bidrag til at bistå og udvikle dét, der engang blev kaldt Julius Nyereres arbejder- og bondestat.
Det med bondestaten er rigtigt nok den dag i dag. For de fleste bor på landet og de fleste er småbønder. Og de er stadig fattige.
Hvor donorerne svigtede
Måske er det netop her, at både Tanzanias regering og de udenlandske bistandsdonorer svigtede. De har ikke målbevidst nok og effektivt nok ophjulpet millioner af små fødevareproducenter. Heller ikke Danida, som oven i købet nedlagde sit særlige landbrugssektorprogram med udgangen af 2007.
Man har ganske vist ladet nogle aktiviteter fortsætte i et såkaldt PASS-program, der står for “Private Agricultural Sector Support”, som indgår i en bredere støtte til den private sektor.
Men da programmets hidtidige resultater blev eksamineret og resultatet kom ud i 2009 (“Evaluation of Danish Support for Financial Services in Tanzania”), var fattigdomsorienteringen ikke noget at prale af.
Som der stod på side 53: “PASS´s main client group remains relatively etablished farmers and agribusiness”.
Så de fattige småbønder kunne nok skyde en hvid pind efter det program – og det selv om der i samme evaluering allerforrest står, at landbrugs-sektoren stiller med 45 procent af nationens bruttonationalprodukt (BNP) og er levevej for de fleste tanzanianere.
Råd til den nye minister
U-landsnyt.dks mini-tema har ikke været beregnet på at gå dybere ind i bistandsproblematikken – det vil til enhver tid kræve et tema for sig. Betænk, at den samlede danske bistand til landet løber op i 11-12 milliarder siden 1971, da støtten for alvor tog fart.
Men hvis den nye radikale udviklingsminister mener, hvad han siger, vil han nok også tage konsekvensen og satse på at justere/omlægge bistanden i vort suverænt største modtagerland, så den med lurmærket garanti kommer det store fattige flertal ude på landet til gavn.
Meget mere end nu.
I mellemtiden kan vi da glæde os over en landsmand, som stort set alle 45 millioner tanzanianere har hørt om eller ved, hvem er. Med andre ord Tanzanias kendteste dansker.
Det er den succesfulde cheftræner for fodboldlandsholdet, Jan B. Poulsen, som medierne dernede begejstret kalder “den store taktiker”.
Ikke uden grund. Indtil den nu 65-dansker tog over, havde holdet intet vundet internationalt af betydning. Det har de nu. Til enorm jubel og glæde i den (pludseligt) meget fodboldbegejstrede nation – se også http://www.ambdaressalaam.um.dk/en/menu/AboutUs/News/Daneswho/Fighting+spirit.htm
og http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/17-11-11/landshold-med-tanzanias-kendteste-dansker-i-spidse
Ham ville vi gerne have interviewet til mini-temaet, men det lod sig desværre ikke gøre. Til gengæld kom der så mange andre artikler ud af bestræbelserne.
God læsning – også i arkivet.