U-landspenge til irakiske tolke

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Kilder i Integrationsministeriet og Udenrigsministeriet bekræfter overfor dagbladet Information torsdag, at udgifterne til de såkaldte præasylansøgere – bl.a. 350 irakiske tolke, der i sommer blev fløjet her til landet – trækkes fra bistandsmidlerne under udviklingsminister Ulla Tørnæs (V).

– Det er helt almindeligt og har været sådan de sidste 10-15 år, siger Henrik Kyvsgaard, der er afdelingschef i Integrationsministeriet, til Information.

SFs cheføkonom Nis Graulund foreslår at tage pengene fra Forsvarsministeriets budget, fordi tolkene og de andre irakiske flygtninge er “en del af omkostningerne ved militær operationer”.

– Det, man gør nu, er, at man tager nogle penge fra de fattigste her i verden, og i stedet bruger dem til at løse et problem, man selv har skabt i Irak. Vi synes, at problemet skal løses, men så må man finde pengene et andet sted, og ikke lade det gå ud over de fattigste i Afrika, siger Nis Graulund.

Ulla Tørnæs henholder sig til, at Danmark følger OECDs regler for opgørelse af u-landsbistand.

VK bruger imidlertid ikke kun u-landsbistanden til at betale for de højt profilerede irakiske tolke og deres familier. Omkring 400 mio. kr. af bistanden går i år til “udgifter til modtagelse af flygtninge i Danmark”, som det hedder i statens budget.

VK-regeringen har i forvejen sparet et tocifret milliardbeløb på bistanden siden den kom til i november 2001.