U-landsveteran fylder 75

Redaktionen

Curth Gustav Danielsen, tidl. distriktslæge, Lynge i Nordsjælland, fylder Juledag den 25. december, 75 år.

Hans u-landsvirke indledtes umiddelbart efter pensioneringen i 1994, da han blev udsendt af Læger uden Grænser for at arbejde i 2 flygtningelejre i Zimbabwe. 2 år senere flyttedes han til Rwanda for her sammen med talrige andre fra Læger uden Grænser at tage sig af børn blandt den million mennesker, der flygtede fra krigen og folkedrabet i det centralafrikanske land, skriver Berlingske Tidende.

Han gjorde tjeneste i “Bortkomne børns lejr” i landsbyen Murara, hvor han kaldtes “Papa Mzungu” – den hvide far. Lejren var midlertidigt hjem for flere end 350 børn, hvoraf de yngste kun var få uger gamle og de ældste omkring 15 år.

Sideløbende md u-landsvirket har han vikarieret som distriktslæge på Grønland.