Ubegrænset genvalg af præsidenter i Venezuela

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Fredag vedtog parlamentet i Venezuela en større reformpakke, der bla. indfører, at præsidenten kan genvælges uden begrænsninger.

Det skriver den spansk-sprogede, USA-baserede nyhedsportal, La Opinión digital, lørdag.

Tidligere har præsidenten kun kunnet sidde i to valgperioder, men med fredagens vedtagelse, er der nu åbnet for at den siddende præsident, Hugo Chávez, kan blive så længe han kan skaffe et flertal.

OMFATTENDE REFORM

Forslaget om genvalg blev fremsat sammen med en række andre reformer:

> øgede muligheder for at regeringen kan begrænse borgernes rettigheder ved dekretering af undtagelsestilstand
> indførelse af nye former for ejerskab, sidestillet med den private ejendomsret
> ophævelse af nationalbankens uafhængighed
> mulighed for oprettelse af føderale territorier pr. dekret

Herudover fremsatte en parlamentarisk kommission en række forslag, bla. en nedsættelse af valgretsalderen fra 18 til 16 år.

SPREDTE PROTESTER

I følge La Opinión Digital skete vedtagelsen af de vidtgående forslag uden større protester i Venezuela.

Der var kun meget få, spredte demonstrationer organiseret af oppositionsgrupper.

De kræver at parlamentet skal stemme om de omkring 50 forslag et efter et og ikke i en stor pakke, samt at der derefter skal afholdes folkeafstemning.

Studenterorganisationer har desuden bebudet demonstrationer den kommende uge.

KIRKEN IMOD

Før fredagens afstemning udtalte højtstående katolske gejstlige deres modstand mod reformerne.

De ser dem som et anslag mod demokratiets og som et skridt på vejen mod socialisme på bekostning af borgernes rettigheder.

VEJEN ÅBEN FOR CHÁVEZ

Indførelsen af ubegrænset genvalg ses af kritiske iagttagere som endnu et led i den siddende præsidents “diktatoriske” tilbøjeligheder.

Hugo Chávez har været præsident i Venezuela siden 1999 med genvalg for perioden 2007 til 2013. Nu er der altså åbnet mulighed for at han kan blive meget længere.