Jesper Guhle Mogensen er taget til Kabul i Afghanistan, hvor han i et halvt år skal arbejde som webdesigner og teknisk rådgiver for DACAAR (Danish Comittee for Aid to Afghan Refugees).
DACAAR er et samarbejde mellem Dansk Flygtningehjælp, ASF Dansk Folkehjælp og Mellemfolkeligt Samvirke. DACAAR støtter genopbygning i Afghanistan samt repatriering af flygtninge og internt fordrevne. Rent vand, sanitet og landbrugsudvikling er i fokus.
Jesper Guhle Mogensen har en BA i Kinastudier og Medievidenskab fra 1996, og i 2003 dimitterede han fra IT-Universitetet i København. Desuden har han studeret 2 år på Nanjing Normal University i Kina. Han har arbejdet som webdesigner, IT-underviser, højskolelærer, filmanmelder, Kina-konsulent, rejseguide og bokse- og aerobicinstruktør.
Jesper Guhle Mogensens oplevelser i Kabul kan følges på hans weblog: http://jespikabul.blogspot.com