Man kan bl.a. tale med en række af Danmarks nye ambassadører og handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) via videolink, når Udenrigsministeriet for første gang i flere år inviterer indenfor på Kulturnatten i København.
For første gang i siden 2009 åbner Udenrigsministeriet dørene op for publikum på kulturnatten, der finder sted fredag den 10. oktober kl. 18.00-22.00. Det skriver ministeriet i en pressemeddelse onsdag
Kom med ind bag murene og oplev, hvordan vi arbejder for Danmark:
- Mød handels- og Udviklingsministeren
Videolink til Mogens Jensen, der fra ambassaden i Washington svarer på spørgsmål om FN og Danmarks humanitære indsats og udviklingssamarbejde. - Børnenes U-landskalender
Se film og hør uddrag fra bogen ”Gepard-drengen” fra årets u-landskalender, der handler om hyrdedrengen Conrad og hans venner i Chilenga-provinsen i Zambia. - Rundvisning i Borgerservice Vagtcenter
Kom indenfor i Udenrigsministeriets Vagtcenter og få et indblik i, hvordan vi hjælper nødstedte danskere overalt i verden. - Velkommen til 300 millioner nye samarbejdspartnere
Oplæg og dialog med ambassadørerne på Danmarks nye ambassader i Nigeria, Colombia, Fillippinerne og Burma (Myanmar), der via videolink fortæller om muligheder og udfordringer i de nye lande. - Verdensøkonomien på vej mod 2030 – tendenser og konsekvenser for Danmark
Et kig i krystalkuglen på verdensøkonomien i 2030 set fra Udenrigsministeriets økonomiske eksperter. - Ukraine-konflikten 2014
Oplæg om præsidentvalget i Ukraine og dialog med de danske ambassader i Kiev og Moskva. - Det Arabiske Initiativ
Præsentation af den danske indsats for at styrke bl.a. menneskerettigheder, demokrati, medier og kvinders stilling i Mellemøsten.
Arrangementet er en del af Kulturnatten i København. Det er ikke nødvendigt, at melde sig til for at deltage i dette arrangement.
Læs mere om Kulturnatten: http://www.kulturnatten.dk/da/Kulturnatten