Udenrigsministeriet nedlægger Sydgruppen

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Forleden fik Udenrigsministeriets ansatte besked på, at deres arbejdsplads ændres markant.

Den hidtidige opdeling i to søjler med en Nord-gruppe, der tager sig af generelle udenrigspolitiske spørgsmål, og en Sydgruppe, hvor under udviklingsbistanden sorterer, ændres. Ministeriet vil i stedet vil bestå af en række centerfunktioner, nogle geografiske, andre tematiske.

Fremover skal ministeriet desuden drives mere som en koncern. Og det bliver ikke under ledelse af den nuværende direktør, Ulrik Federspiel. Han træder tilbage 1. april, har udenrigsminister Per Stig Møller (K) og udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) meddelt.

Federspiels afløser får titel af departementschef, og det bliver den kommende departementschefs første opgave at sammensætte en ny ledelse, bestående af fire direktører.

Det er Federspiel, der har været “ankermand” på den ny struktur. Forude venter en stor ambassadørrokade, som vil kaste lys over, hvem der afløser Federspiel, og hvilke roller, de to topchefer for de snart hedengangne søjler, Michael Zilmer-Johns og Ib Petersen, tildeles.

Generalsekretærerne fra de tre store NGOer, Vagn Berthelsen, Ibis, Frans Mikael Jansen, Mellemfolkeligt Samvirke og Henrik Stubkjær,Folkekirkens Nødhjælp, varmede op til strukturændringerne i en kronik Berlingske Tidende den 20. januar 2009, hvor de skrev, at Udenrigsministeriets strukturændringer måtte sikre:

– At der er sammenhæng i indsatserne, og herunder at udviklingspolitikken ikke underlægges handelspolitikken. Hensynet til u-landene må ikke underlægges hensynet til Danmarks snævrere interesser.
– At de enkelte ambassader har tilstrækkelig bistandsfaglig kapacitet til at sikre løsningen af bistandsopgaven på et højt niveau og herunder til at gennemføre de opgaver der er stillet i udsigt i de vedtagne strategier.
– At udviklingsbistanden er højt prioriteret også i faglighed og politikudvikling i ministeriet i Danmark, og at der er tilstrækkelige støttefunktioner i forhold til de enkelte ambassader.
– At den aktive multilaterale politik sikres ved at der er tilstrækkelige personaleressourcer til at fremme de givne målsætninger.
– At strukturændringerne inddrager konklusioner og anbefalinger fra en uafhængig canadiske evaluering af ambassadefunktionerne, og at civilsamfundet og private samarbejdspartnere høres forud for ændringer.

Se generalsekretærernes kronik på /www.ibis.dk/presse/showarticle.php?id=4296