16. november. Det er sidste frist for de firmaer, konsortier, organisationer og andre, der vil byde ind på opgaven med at forvalte den Oplysnings- og Engagementspulje, Udenrigsministeriet sætter i søen i løbet af foråret næste år.
Senest tirsdag den 16. november kan interesserede melde ind til Udenrigsministeriet, som blot tre dage senere, den 19. november, vil have udvalgt de fem kandidater, der inviteres til at komme med et tilbud i en egentlig udbudsrunde. Det ventes, at den nye forvalter kan starte på opgaven 1. april. Målet er, at den første ansøgningsrunde kan foregå hen over sommeren 2022 – godt to år efter, at Danidas ’gamle’ oplysningspulje lukkede og blev afløst af den midlertidige engagementspulje.
Flere ændringer efter høring
Et udkast til den nye pulje blev sendt i høring i sommer og førte til i alt 11 høringssvar, og det fremgår af den endelige ’konceptnote’ for den nye pulje, at Udenrigsministeriet har lyttet til nogle af forslagene i høringssvarene.
For eksempel var der kritik af en formulering om, at den nye pulje også skulle støtte indsatser, der lægger særlig vægt på Danmarks rolle i kampen for en mere lige og bæredygtig verden. Ordene ’Danmarks rolle’ er i det nye oplæg ganske enkelt gledet ud.
En anden ændring er, at det årlige beløb afsat til rejsestipendier er godt og vel fordoblet. Fra 500.000 i det første udkast til det nu lidt skæve beløb, 1,041 millioner kroner. Det imødekommer et ønske fra Nairobiklubben, en sammenslutning af journalister og andre, der arbejder med formidling om udvikling. Klubben pegede i sit høringssvar på, at rejsestipendierne historisk har haft enorm betydning og burde løftes til det hidtidige niveau på en million kroner.
Ny er til gengæld en bundgrænse for de enkelte rejsestipendier. Den er på 20.000 kroner og indføres med et ønske om at støtte færre, men vægtigere projekter. Bundgrænsen er i øvrigt – også efter ønske fra Nairobiklubben, sænket fra 25.000 kroner i det oprindelige oplæg. Maksimumbeløbet for rejsestipendier er 100.000 kroner.
Dør på klem til uddannelsessektoren
I høringsfasen var der også kritik af, at den nye pulje i første omgang var lukket land for uddannelsesprojekter. De blev i stedet henvist til en anden ny pulje, GLOBUS, der afløser Genbrug i Syd, men som også skal støtte uddannelsesudveksling.
I det oprindelige udkast kunne uddannelsesinstitutioner kun søge Oplysnings- og Engagementspulje i samarbejde med andre partnere, for eksempel civilsamfundsorganisationer. Men det kom der kritik af i høringsfasen, hvor flere gav udtryk for den enorme betydning, den ’gamle’ Oplysningspulje har haft for sektoren.
Det er der lyttet til, og den nye konceptnote har en særlig passus om, hvordan uddannelsesindsatser, der opfylder særlige betingelser, kan støttes.
Filmbranchen er ikke hørt
En særlig bekymring, som filmproducenterne luftede i høringsfasen, er derimod ikke blevet hørt.
Flere filmproducenter pegede på, at den gamle oplysningspulje har spillet en vigtig rolle som startfinansiering til større filmprojekter, der i mange tilfælde har haft enorm gennemslagskraft – også internationalt. De foreslog derfor et særligt vindue til dét formål. Men det er der ikke blevet plads til.
Flere penge til bevillinger
Alt i alt sætter Udenrigsministeriet 25 millioner kroner af til den nye pulje. Det beløb er der ikke ændret ved. Men i det oprindelige udspil var 20 af de 25 millioner afsat til bevillinger og fem millioner til puljeforvalteren. Det er nu – uvist af hvilken årsag – ændret, så beløbet til bevillinger hæves til 20,833 millioner kroner.
Tilbage til forvalteren bliver derfor ’kun’ lidt over 4 millioner kroner. Heraf er 1,458 millioner afsat til administration. Lidt over 2,7 millioner er afsat til aktiviteter, forvalteren skal iværksætte for at sikre professionel erfaringsopsamling og -udveksling mellem de mange forskellige brugere fra vidt forskellige brancher.
