Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022 ændrede verden og vendte helt op og ned på mange ting. Også den danske udviklingsbistand.
Da S-regeringen i slutningen af 2021 med sine støttepartier vedtog finansloven for 2022, var det med det laveste beløb i mange år afsat af udviklingsbistanden til at modtage flygtninge i Danmark, blot 252 millioner kroner. Men så rykkede Putins Rusland ind i Ukraine, og millioner af ukrainere måtte flygte, nogle af dem til Danmark.
Det fik Folketinget til at vedtage en særlov, så ukrainske flygtninge hurtigt kunne få midlertidigt ophold i Danmark. Og ved udgangen af 1. kvartal 2022 var tilstrømningen af flygtninge til Danmark så stor, at det – hvis den fortsatte på samme styrke resten af året – ville betyde, at Danmark i 2022 skulle bruge mere end 5 milliarder kroner af udviklingsbistanden til flygtningemodtagelse. En 20-dobling på blot tre måneder.
Det tal har ikke været fremme før, men er at finde i nye svar fra Dan Jørgensen, minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, til Folketingets udenrigsudvalg, der har stillet en række spørgsmål om emnet og om, hvad ministeren gør for at sikre, at dansk bistand i 2023 ikke ryger under 0,7 procent af den danske bruttonationalindkomst (BNI), som det skete i 2022.
Flygtningestrømmen klingede af
Flygtningestrømmen fra Ukraine i 2022 blev ikke så voldsom som ventet umiddelbart efter invasionen, og skønnene for udgifter til flygtningemodtagelse kunne derfor løbende nedjusteres.
Alligevel valgte regeringen i december 2022 med kort varsel at skære 774,4 millioner kroner i den planlagte udviklingsbistand i 2022 for at have penge nok til at modtage flygtninge fra Ukraine finansieret af udviklingsbistanden. Det skulle vise sig at være unødvendigt.
For den faktiske udgift til flygtningemodtagelse – finansieret af udviklingsbistanden – blev i 2022 på 2.526 millioner kroner. Det var lavere end regeringens skøn og en af de væsentligst årsager til, at dansk bistand i 2022 for første gang i mere end 40 år ikke nåede 0,7 procent af BNI.
901 millioner kroner kom der til at mangle ifølge regeringens egne tal.
Usikkerheden er fortsat i 2023
Det kan også blive svært at ramme de 0,7 procent af BNI i 2023, for usikkerheden omkring antallet af flygtninge er fortsat: Da S-regeringen i august fremlagde sit finanslovsforslag for 2023, udgjorde den forventede udgift til flygtningemodtagelse 3.047 millioner kroner.
Da SVM-regeringen i marts fremlagde sit reviderede finanslovsforslag for 2023, var udgiften steget med godt 300 millioner kroner til 3.358 millioner kroner. Men nu er der – som i 2022 – udsigt til, at tallet bliver væsentligt lavere.
Af svarene til udenrigsudvalget fremgår det, at regeringen forventer, at de samlede udgifter til flygtningemodtagelse, der kan opgøres som udviklingsbistand i 2023, lander på 2.098,6 millioner kroner.
Det fremgår også af svaret, at tallene er baseret på de seneste skøn fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der pr. 30. november 2023 har registreret omkring 9.300 ansøgninger om opholdstilladelse efter særloven om midlertidig opholdstilladelse til fordrevne fra Ukraine, mens der er registreret yderligere ca. 2.300 ansøgninger om asyl.
Det fører til et samlet 2023-skøn på i alt 9.500 ansøgere fra Ukraine og 2.500 andre ansøgere i hele 2023.
Situationen ligner med andre ord den samme som i 2022, hvor et for højt skøn for udgifter til flygtningemodtagelse kan få den samlede udviklingsbistand til at lande på under 0,7 procent af BNI, hvis ikke der sættes yderligere gang i andre bevillinger.
Globalnyt har spurgt Udenrigsministeriet om status for det, men i skrivende stund ikke modtaget noget svar.
Usikkerheden sætter også præg på 2024
De uforudsigelige udgifter til flygtningemodtagelse skaber også usikkerhed for udviklingsbistanden det kommende år. I finanslovsforslaget for 2024, der blev fremsat i august, var der afsat knapt 800 millioner kroner af udviklingsbistanden til at modtage flygtninge. Men oven i det var der afsat en reserve på næsten 1,2 milliarder kroner til formålet, netop på grund af den store usikkerhed om det faktiske antal flygtninge. I alt budgetteres der altså med en udgift på 1.987 millioner kroner.
Men nu viser de nye skøn fra Udenrigsministeriet, som Altinget kan præsentere, at regeringen i den endelige finanslov for 2024 skønner, at Danmark i 2024 ’kun’ kommer til at bruge cirka 1,3 milliarder kroner af udviklingsbistanden til at modtage flygtninge.
Derfor er beløbet afsat til flygtningemodtagelse på finansloven sat ned fra 797,7 millioner kroner til 674 millioner kroner. De 1.190 millioner kroner, der er afsat i reserve, ændres der dog ikke på. Dertil er usikkerheden stadig for stor.
Antal kvoteflygtninge for 2023 meldt ud
Her kort før årsskiftet til 2024 har udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) i en pressemeddelelse i øvrigt meldt den danske andel af kvoteflygtninge ud for 2023. Den bliver på 200, og flygtningene skal komme fra Rwanda, Eritrea og Afghanistan.
Antallet på 200 er det samme som i de foregående år. Det hører dog med, at der ifølge Altinget endnu ikke er indrejst kvoteflygtninge fra 2022-kvoten. Fra 2021 er foreløbigt indrejst 159, mens alle 200 fra 2020-kvoten er kommet til Danmark.
