Udlandsarbejdere hjælper deres familier ud af fattigdom

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af Lene Frøslev

Mindst 215 millioner mennesker arbejder uden for deres eget hjemland. Og flere kommer til hvert år. Migrantarbejderne sender milliarder af kroner hjem til deres familier.

Når en filippinsk hushjælp i Singapore eller egyptisk oliearbejder i Saudi-Arabien sender penge hjem til sine børn i Manila eller Kairo, får de verdens økonomi til at dreje en smule hurtigere.

Migrantarbejderne er nemlig en del af kæmpe pengemaskine, der tæller milliarder af kroner, uanset om der er finanskriser og økonomisk nedtur i USA eller Europa.

Mindst 215 millioner mennesker er flyttet fra deres eget land for at arbejde i et andet. Og hvert eneste af dem sender i gennemsnit knap syv dollar – eller omkring 38 kroner – om dagen hjem til familien.

Disse pengeoverførsler fra migrantarbejderne kaldes for remitter, og på årsbasis bliver de til svimlende summer.

Flere og flere sender penge hjem

I 2012 sendte migrantarbejderne i alt 534 milliarder dollar hjem. Det svarer til 2.886 milliarder kroner – alene sidste år.

Og Verdensbanken siger i sin seneste rapport om migration og remitter, at tallet vil stige omkring 10 procent om året.

Det er særligt de olierige stater i Golfen, der tiltrækker mange migrantarbejdere, fortrinsvis fra Asien og Mellemøsten.

De høje priser på olie betyder, at der bliver bygget og investeret massivt i de arabiske Golf-lande.

Pengene går til udviklingslande

Læs videre på
http://www.ulandssekretariatet.dk/content/migrantarbejdere-hjaelper-deres-familier-ud-af-fattigdom

Lene Frøslev er freelance journalist og skriver jævnligt for Ulandssekretariatet.

Artiklen er stillet til rådighed for U-landsnyt.dk af Ulandssekretariatet, som er fagbevægelsens organisation for udviklingsbistand.