Offensiven i Østghouta har ramt hospitaler og klinikker i området uden for den syriske hovedstad usædvanligt voldsomt. I løbet af de første to uger af offensiven blev der hver dag bragt mere end 300 sårede og over 70 døde til de klinikker og hospitaler, der er drevet af Læger uden Grænser. Dette skete dag efter dag.
Femten faciliteter, som Læger uden Grænser støtter i området, er ramt af bombning eller beskydning. Fire læger er blevet dræbt, og mindst 20 andre såret.
Et af de mere blodige luftangreb fandt sted 22. marts, hvor 38 blev dræbt og 63 såret. Halvdelen af ofrene for dette angreb var børn.
Udmattede læger
Den voldsomme offensiv i regionen har tydeligvis tæret på kræfterne blandt de læger og andet sundhedspersonale, der arbejder nærmest døgnet rundt for at redde liv, skriver Læger uden Grænser i et nyhedsbrev.
Samtlige meldinger, der kommer fra disse læger, munder ud i samme tydelige besked: belejringen må have en ende.
En af disse meldinger kommer fra Dr. K, en læge som arbejder i Østghouta.
Dr. K. sendte beskeder til et medlem af et operations-team, der er støttet af Læger uden Grænser. Disse beskeder giver et indtryk af desperationen og udmattelsen, også blandt de læger, der forsøger at redde civile liv i det belejrede område.
Se beskederne i en oversat udgave i videoen her:
En ung læge, der har arbejdet i Østghouta siden 2013, hvor det syriske regime indledte belejringen af byen, fortæller, at det seneste fem års belejring og periodiske bombardementer af byen har været vanskelige – men det har været vand ved siden af den offensiv, området har oplevet fra midten af februar og godt en måned frem.
Den unge læge erkender, at hun har svært ved at finde ord til at beskrive situationen.
De fleste indbyggere i Østghouta lever under jorden. Og på grund af de voldsomme bombardementer bliver også lægehjælp i stigende grad ydet i kældre.
Det hospital, den unge læge arbejder på, som er støttet af Læger uden Grænser, er en fem-etagers bygning. Men lægerne og det øvrige personale tør kun anvende kælderen, fordi de føler, at den giver en bedre beskyttelse i tilfælde af et luftangreb eller et bombeangreb.
I kælderen operer den unge læge og hendes kolleger, men den nærmeste intensiv-afdeling er adskillige kilometer væk, og vejen dertil er for farlig.
På kun 24 timer foretog den unge læge og hendes kolleger 17 større operationer med yderst begrænsede midler og forsyninger. En af patienterne døde, men de øvrige 16 var i stabil tilstand.
Noget så simpelt som blodtransfusioner et af de store problemer. Blodbanken ligger kun syv kilometer fra hospitalet, men på grund af de voldsomme bombardementer er det umuligt for de ansatte på hospitalet at komme dertil.
Læs hele meddelelsen hos Læger uden Grænser
