Udstilling viser glemte syriske billeder

2414-orbis-facebook-eos-varianter-bazar
Dreng rider igennem bazar.
Foto: Fotograf ukendt.
Gerd Kieffer-Døssing

Året var 1961 og tre danske fotografer skulle på arkæologisk feltarbejde i Egypten. Tro mod tiden foregik turen derned i et folkevognsrugbrød og førte de tre tværs gennem Syrien. Nu er omkring 150 negativer fra trekløverets rejse i Syrien ved et tilfælde dukket op i arkiverne på Institut for Tværkultuelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, og er netop omsat til bogen Eyes on Syria. Det skriver Støberiet, Københavns Kommune, i en pressemeddelelse.

Fra d.1.-23. oktober udstilles en række af billederne på Blågårds Plads på Nørrebro. På åbningsdagen er der program fra 12-15 med taler, foredrag, syrisk musik og syrisk mad. Læs mere på Facebook.

Udstillingen er arrangeret i et samarbejde mellem Kulturhuset Støberiet, Forlaget Orbis og KulturKurser.dk.