Den Afrikanske Union (AU) fejrer i år 50 års jubilæum under temaet ”Panafrikanisme og Afrikansk Renæssance. Fejringen afholdes den 25. – 27. maj i Addis Ababa.
AU hed indtil 2002 Organization of African Unity (OAU).
Der forventes deltagelse på højeste niveau fra en række afrikanske lande, EU-Kommissionens præsident José Manuel Barrosso, USA’s udenrigsminister John Kerry og den brasilianske præsident Dilma Rousseff. Fra dansk side deltager altså udviklingsminister Christian Friis Bach.
I forlængelse af AU-fejringen besøger udviklingsministeren det dansk-støttede ”Productive Safety Net Programme” (PSNP) i delstaten Tigray.
Danmark støtter programmet gennem det danske fødevareinitiativ ”Fødevaresikkerhed og Modstandskraft på Afrikas Horn”.
PSNP har bidraget med at løfte mere end 7 mio. etiopiere ud af fødevareusikkerhed, og der er især opnået resultater i delstaten Tigray, som tidligere har været epicenter for de voldsomme sultkatastrofer i Etiopien.
Læs mere om jubilæet her: http://summits.au.int/en/21stsummit/50th
Læs mere om den Afrikanske Union: http://en.wikipedia.org/wiki/African_Union