Uganda: Unge må ikke dyrke sex

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Ny lærebog for gymnasieelever i Uganda gør gældende, at den eneste effektive og moralsk korrekte metode til hiv-forebyggelse blandt unge er seksuel afholdenhed

Af Stine Skøtt Thomsen.

”Unge mennesker, der går i skole, er ikke gift og burde derfor ikke hengive sig til sex. Brugen af kondomer blandt ugifte unge opstår derfor ikke. Unge mennesker har ikke brug for kondomer, de har brug for teknikker til at afstå fra før-ægteskabelig sex.”

Sådan slås det fast i ”Student Handbook for HIV/AIDS”, som er en ny lærebog for gymnasiet i Uganda.

Bogen, der skal danne basis for seksualundervisning og information om hiv/aids på gymnasierne, er udviklet i samarbejde mellem Ugandas undervisningsministerium, USAID (Amerikas Danida), lokale organisationer og kirkelig sammenslutninger, der arbejder med hiv-forebyggelse.

Også den danske forening, Sex og Samfunds, partnerorganisation, the Family Planning Association of Uganda (FPAU), deltog i begyndelsen i projektet.

Konservativ HIV forebyggelse

FPAU valgte dog på et tidligt tidspunkt at trække sig ud af samarbejdet omkring den nye hiv/aids håndbog udfra det synspunkt, at modstanden mod at inkludere information om seksuel og reproduktiv sundhed var for massiv til, at man kunne stå inde for bogens indhold.

Selv om skolebogen indeholder progressive afsnit om, hvordan man lever positivt med hiv, den højere smitterisiko for unge kvinder og vold mod kvinder, er andre afsnit konservative og mangelfulde. Dette gælder især afsnittet om forebyggelse af hiv/aids, som er baseret på fordømmelse af unge menneskers seksualitet.

Her fremhæves det, at den eneste effektive og moralsk korrekte metode til hiv-forebyggelse blandt unge er seksuel afholdenhed. Der lægges vægt på, hvor besværligt og socialt uacceptabelt, det er for unge at bruge kondom. Samtidig er der ingen illustrationer eller retningslinjer for, hvordan man bruger et kondom korrekt.

I dag mener FPAU ikke, at foreningen kan bruge skolebogen som led i arbejdet og betragter det som en tabt chance for at nå en stor del af Ugandas skoleelever med bred information om SRSR.

Oppositionen mod kondomer

Finansieringen af skolebogen kommer fra det amerikanske program til bekæmpelse af hiv/aids – the Presidents Emergency Plan for AIDS Relief (PEPFAR).

Betingelserne for at modtage disse amerikanske bistandspenge er, at unge kun må oplyses om seksuel afholdenhed som metode til at forebygge hiv/aids. Derudover har USAID, som står for PEPFAR i Uganda, været eneste donor-repræsentant i arbejdsgrupperne omkring udformningen af bogen.

Det var imidlertid ikke PEPFAR og USAID, der var hovedkræfterne bag de konservative elementer omkring unges seksualitet. Den stærkeste modstand mod, at skolebogen skulle udtrykke en accept af unges seksualitet og brugen af kondomer, kom fra de religiøse kræfter i samarbejdet omkring skolebogen.

Især katolske nonner, men også andre religiøse grupperinger, opponerede således kraftigt mod, at der blev vist billeder og diagrammer af kroppens forandringer i pu-berteten og kønsorganer.

På samme måde kunne de kun acceptere, at emner som homoseksualitet, onani og brug af kondom blev omtalt, hvis de blev kraftigt fordømt som u-afrikanske og i modstrid med religiøse og moralske principper og normer.

Styrket religiøs stemme

Det lykkedes de religiøse grupper at dominere samarbejdet omkring skolebogen, og dermed indholdet i, hvordan forebyggelsen af hiv/aids skal formidles i Ugandas gymnasieskoler.

En af hovedårsagerne hertil var, at de tros-baserede organisationer, der arbejder med hiv-forebyggelse i Uganda, de sidste par år er blevet organiseret i det Inter-religiøse Råd.

Det Inter-religiøse Råd er blevet finansielt og teknisk støttet af PEPFAR-midler, hvilket har ført til en styrkelse og konsolidering af religiøse stemmer i de nationale diskussioner om hiv-forebyggelse i Uganda.

Dette har ført til stærkere modstand mod integrationen af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder i hiv-forebyggelsen.

Selv om USAID og PEPFAR ikke direkte har defineret indholdet i gymnasiebogen, har de heller ikke opponeret mod de diskriminerende fordømmelser af seksuelle minoriteter og praksisser, der optræder i bogen.

PEPFARs konservative dagsorden er ligeledes blevet fremmet ved at styrke de lokale kræfter, som repræsenterer samme holdning til unges seksualitet.

En mindre konservativ PEPFAR?

PEPFAR har siden 2004 finansieret hiv-forebyggelses projekter i Uganda, og blev fra starten mødt med stærk kritik på grund af programmets fordømmelse af brugen af kondomer blandt unge.

Således har loven bag programmet for nylig også været til diskussion i den amerikanske kongres, hvor demokraterne stod i spidsen for et forsøg på at ændre den konservative ordlyd.

I slutningen af juni vedtog Kongressen en omstøbning af de restriktioner i PEPFAR, som betød, at mindst en tredjedel af PEPFAR midlerne til hiv-forebyggelse skal gå til programmer, der promoverer seksuel afholdenhed blandt unge.

Præsident Bush kan dog stadig nå at nedlægge veto mod de foreslåede lovændringer, hvilket han har sagt, han vil gøre.

Selv om Kongressens beslutning ses som en stor sejr for seksuel og reproduktive sundhed og rettigheder, er det således stadig uvist, i hvor høj grad PEPFAR og de amerikanske bistandspenge vil være med til at promovere en konservativ hiv-forebyggelse i bl.a. Uganda.

Stine Skøtt Thomsen har været praktikant og studentermedhjælp i foreningen Sex og Samfund og netop skrevet speciale på RUC om konsekvenserne af PEPFAR i Uganda.

Kilde: Sex og Samfunds seneste elektroniske nyhedsbrev, juli 2007