Bag om Syrien
På onsdag den 9. november starter Syrian Doc Days. Som navnet antyder, er der tale om en dokumentarfilmfestival med fokus på Syrien. Festivalen foregår primært i København, men der er også visninger i Malmö og Oslo – og udover et væld af film byder programmet ligeledes på foredrag og kulturelle aktiviteter.
Den 10. september kan du for eksempel se dokumentaren ‘When you can’t go back’, der handler om Obaida, en ung, syrisk studerende, der får et stipendium til at studere i Rom. Så kommer krigen, der ændrer alt for Obaida, og det synes umuligt for ham at begynde forfra. Men livet har det med at komme på banen og udvirke sin magi, når man har mest brug for det. Efter filmen er der en Q&A-session med instruktøren.
Festivalen slutter den 13. september. Du kan se programmet på syriandocdays.dk eller på festivalens Facebookside.
When you can’t go back’, torsdag den 10. september, kl. 16:15-18:30, Gloria Bio, Rådhuspladsen 59, København
Guatemalansk gys
Og når vi nu er ved filmmediet, så husk, at den Latinamerikanske Festival i Cinemateket i Købehavn fortsætter for fuld udblæsning hele måneden.
I den kommende uge kan du blandt andet se den guatemalanske ‘La Llorona’, der bygger på en kendt latinamerikansk spøgelsesfortælling af samme navn. I denne indpakning får fortællingen en historisk vinkel, der trækker tråde til den væbnede konflikt, der i mange år hærgede Guatamala. “Politisk gys, fantasy og retssalsdrama i én pakke,” skriver Cinemateket om filmen, der er instrueret af Jayro Bustamente.
‘La Llorona’, søndag den 6. september, kl. 19:15 – Cinemateket, Gothersgade 55, København K
Inden visningen er der 30 minutters oplæg om karakteren ‘La Llorona’.
Dagen efter, mandag den 7. september, er der cubansk aften med reception, musik og servering efterfulgt af visning af filmen ‘Innocence’, der er instrueret af Alejandro Gil.
Cubansk aften, mandag den 7. september kl. 18 – Cinemateket, Gothersgade 55, København K
Pandemier på det afrikanske kontinent
I ugens løb får du også mulighed for at blive klogere på det afrikanske kontinent, når Center for Afrikastudier byder på semestrets første Afrikaseminar: ‘The Politics of Pandemics in Africa’.
Dagens oplægsholder, Simukai Chigudu, tager tilhørerne med igennem en række af de epidemier, der har hærget Afrika gennem årene. Ved at undersøge Zimbabwes koleraepidemi i 2008, ebolaudbruddet i Vestafrika i 2014 og HIV/AIDS-pandemien og set i relation til den nuværende coronapandemi, udpakker han, hvordan man kan forstå den bredere tilgang til epidemier og pandemier i Afrika.
Dr. Simukai Chigudu er lektor i afrikansk politik ved Oxford Universitet.
Tilmelding via [email protected] – se mere på Facebook.
Torsdag den 10. september, 15:15-17:00 – Center for Afrikastudier, Teologisk fakultet, Kierkegaard Auditorium (rum nummer 9A-0-01), Karen Blixens Plads 16, København S