Oprør og stigende seksuelle overgreb i Indonesien markerede i 1998 et vendepunkt i Kamala Chandrakiranas tilværelse. Disse begivenheder skabte hendes fokus på årsagerne til vold mod kvinder.
Chandrakirana er en ud af fem kvinder, der har fået til opgave af FN Menneskerettighedsråd i 2011 at fjerne love, der diskriminerer kvinder. Gennem hele sin karriere har hun været en stærk fortaler for kvinders rettigheder og har grundlagt flere ikke-statslige organisationer, der arbejder med emnet.
Fra Tunesien til Polen
Chandrakirana er blevet medlem af den nye arbejdsgruppe om spørgsmålet om diskrimination mod kvinder i lovgivningen og i praksis. Gruppen, som blev etableret af FN Menneskerettighedsråd, er en milepæl på den lange vej mod kvinders ligestilling med mænd. De øvrige medlemmer af arbejdsgruppen er fra Tunesien, Mexico, Israel og Polen.
“Der er en lang række love, der diskriminerer kvinder,” Chandrakirana sagt. “Disse love påvirker kvindernes økonomiske og familiemæssige liv, deres sundhed, sikkerhed og deres evne til at deltage i politiske dialoger og offentlige liv.”
Gennem årene er der gjort fremskridt i retning af at integrere kvinders rettigheder i lovgivningen og vedtagelse af lighed love. Men der er stadig meget der skal gøres. Diskrimination af kvinder fortsætter i både offentlige og private sfærer i fredstid og konflikt. Det overskrider nationale, kulturelle og religiøse skel og er ofte drevet af kulturelle stereotyper og skævheder, der spejler sig i love, politikker og praksis.
Eksempler på forskelsbehandling omfatter løn ulighed mellem mænd og kvinder udfører det samme arbejde, at det er umuligt for kvinder at videregive deres statsborgerskab til børn og kvinders ulige adgang til skilsmisse, for blot at nævne nogle få.
På trods af de fremskridt, der allerede er gjort, kan mange kvinder ikke fuldt ud nyde godt af menneskerettigheder.
Bekæmpelse af diskrimination mod kvinder dominerer liv og faglige engagement af de fem medlemmer af arbejdsgruppen. Sammen vil de forsøge at fremskynde indsatsen for at bekæmpe diskriminerende love og deres indvirkning på kvinders liv.
Arbejdsgruppen, der i år ledes af Chandrakirana, mødtes for første gang i begyndelsen af juni i Genève. “Problemerne er meget komplekse,” forklarede Chandrakirana.
“Den største opgave i øjeblikket er at kortlægge, hvilken slags oplysninger er tilgængelige derude, og hvad der er relevant for vores arbejde. Vi skal sikre, at vi har et godt samlet overblik over det arbejde, der allerede blevet gjort så vores rolle bliver et supplement til de allerede eksisterende menneskerettigheds-mekanismer,” understreger hun.
