Statsministeriet har offentliggjort oplysningssedler fra alle landets ministre, så danskerne nu ved selvsyn kan se, hvilke økonomiske og politiske interesser regeringenmedlemmerne og deres ægtefæller har.
På oplysningssedlerne kan man læse, hvilke foreninger ministrene er medlem af, hvilke økonomiske interesser de har bl.a. i form af aktiebesiddelser og selskaber samt deres ægtefællers lønnede hverv og selskabsinteresser.
Det fremgår, at udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) har investeret pænt i aktier fra økonomier i Den 3. Verden. Nemlig i 3 investpuljer under et dansk pengeinstitut, der investerer i henholdsvis Indien, Fjernøsten og Kina. Investeringerne er værdisat til ca. 354.000 kr.
Oversigterne kommer som lovet i regeringsgrundlaget “Nye mål” fra februar 2005, og der er oplysninger om økomomien for alle ministre og deres ægtefæller bortset fra miljøminister Connie Hedegaards mand, tidl. informationschef i Mellemfolkeligt Samvirke, journalist Jacob Andersen, som af pricipielle grunde har nægtet at oplyse om sine formueforhold.
Ulla Tørnæs kan dog ikke måle sig med finansminister Thor Pedersen i aktieejeri. Han skriver, at han har aktier for mere end 5,5 mio. kr. og samtidig nyder godt af en bonus i forbindelse med sin fratrædelse som direktør for Jydsk Rengøring A/S. Han er desuden medlem af Garderforeningen og Odsherred Landboforening.
Alle ministre er blevet bedt om at udfylde i alt 8 felter, hvor de skal oplyse om alle hverv, både lønnede, ulønnede og tillidsposter, som de har beklædt de seneste 5 år.
De skal angive selvstændig virksomhed og selskabsinteresser med en årlig omsætning på mere end 50.000 kroner, aftaler med tidligere eller fremtidige arbejdsgivere samt medlemskab af foreninger.
Desuden skal ministrenes ægtefæller oplyse om deres lønnede hverv, selvstændige virksomhed samt selskabsinteresser.
Her hele besvarelsen fra Ulla Tørnæs, gengivet fra statsministeriets internetside – www.stm.dk
1. Hverv
Oplysninger om aktuelle hverv samt om hverv, (udviklings)ministeren har beklædt de seneste 5 år. Ved hverv forstås lønnede såvel som ulønnede stillinger, tillidsposter og lignende.
Opmærksomheden henledes på § 8 i lov om vederlag og pension mv. for ministre, hvorefter en minister i forbindelse med sin udnævnelse som udgangspunkt vil skulle fratræde alle hverv i offentlige eller private virksomheders, foretagenders eller institutioners tjeneste, og hvorefter en minister ikke kan påtage sig nye hverv i sin ministerperiode.
Der vil således skulle gives oplysninger om hverv, som ministeren besad forud for ministertiden, samt om eventuelle hverv, som ministeren helt undtagelsesvis – med statsministerens tilladelse og med Folketingets indforståelse – har beholdt, herunder i form af orlov eller lignende, efter at være tiltrådt som mini-ster.
Oplysninger om hverv, som ligger mere end 5 år tilbage i tiden, samt om ministerens eventuelle medlemskab af Folketinget skal ikke angives. Hvervets betegnelse, hvervgivers navn samt tidspunkt for hvervet angives.
– Bestyrelsesmedlem i Hjulsøgård Ejendomsfond. Udmeldt den 4. december 2001. – Bestyrelsesmedlem i Handels-, Transport- og Servicebranchens Pensionsforsikring A/S. Udmeldt den 4. december 2001.
2. Selvstændig virksomhed
Oplysninger om aktuel selvstændig virksomhed med en årlig omsætning på over 50.000 kr. skal angives. Arten af virksomhed samt virksomhedens eventuelle navn og CVR-nummer angives.
– Intet angivet
3. Selskabsinteresser mv.
Oplysninger om aktuelle investeringer og andre økonomiske interesser i enkelte virksomheder eller i enkelte brancher. Interesser, som på tidspunktet for udfyldelse af nærværende skema ikke vurderes at overstige 50.000 kr., skal ikke angives. Interessens karakter, navn og CVR-nummer på selskab mv. eller beskrivelse af branchen samt den anslåede værdi af interessen på tidspunktet for udfyldning af nærværende skema angives.
Jyske Invest Indiske Aktier 1.198 stk værdi ca. 141.687 kr.
Jyske Invest Østeuropæiske Aktier 741 stk værdi ca. 107.748 kr.
Jyske Invest Fareast Aktier 1.631 stk værdi ca. 103.552 kr.
Jyske Invest Kinesiske Aktier 664 stk værdi ca. 109.188 kr.
4. Aftaler med tidligere eller fremtidige arbejdsgivere
Oplysninger om aftaler af økonomisk karakter med tidligere eller fremtidige arbejdsgivere, som ikke har karakter af almindelig lønudbetaling, overarbejdshonorering, pensionsindbetaling eller lignende sædvan-lige ydelser, samt oplysninger om aftaler om ansættelse eller lignende med en fremtidig arbejdsgiver. Aftaler, som vedrører forhold, der ligger mere end 5 år tilbage i tiden, skal ikke oplyses. Det bemærkes, at oplysninger om ansættelsesforhold, herunder ansættelser i forhold til hvilke ministeren har orlov, vil være omfattet af pkt. 1 om hverv ovenfor. Karakteren af aftalen og arbejdsgiverens navn angives.
Intet angivet
5. Medlemskab af foreninger mv.
Oplysninger om aktuelle medlemskaber af frivillige foreninger, interesseorganisationer, VL-grupper og lignende angives. Karakteren af foreningen samt foreningens navn angives.
Musikhusets Venner, Esbjerg
Rindby Strand Grundejerforening, Fanø
Rindby Strand Vandværksforening, Fanø
Ejerforeningen Ny Kongensgade 14, København
Nr. Felding Borgerforening, Holstebro
6. Ægtefælles eller samlevendes lønnede hverv
Oplysninger om ministerens ægtefælles eller samlevers eventuelle lønnede stillinger, tillidsposter og lignende. Alene oplysninger om aktuelle forhold angives. Stillingsbetegnelse og arbejds- eller hvervgivers navn angives.
Direktør for St. Skindbjerg Grise Aps CVR-nr.: 75243316
Formand for Russian Pig Meat A/S CVR-nr.: 27450768
Formand for Ukraine-Agro A/S. Under stiftelse
7. Ægtefælles eller samlevers selvstændige indtægtsgivende virksomhed
Oplysninger om ministerens ægtefælles eller samlevers eventuelle selvstændige indtægtsgivende virksomhed. Oplysninger om virksomhed med en årlig omsætning på under 50.000 kr. angives ikke. Alene oplysninger om aktuelle forhold angives. Arten af virksomhed samt virksomhedens navn og CVR-nummer angives.
Landbrug CVR-nr.:27504655
8. Ægtefælles eller samlevers selskabsinteresser mv.
Oplysninger om ministerens ægtefælles eller samlevers aktuelle investeringer og andre økonomiske interesser i enkelte virksomheder eller i enkelte brancher. Interesser som på tidpunktet for udfyldelse af nærværende skema ikke overstiger 50.000 kr. skal ikke angives. Interessens karakter, navn og CVR-nummer på selskab mv. eller beskrivelse af branchen samt den an-slåede værdi af interessen angives.
102.000 kr. anparter i St. Skindbjerg Grise Aps (værdi ca. 7.490.757 kr.) CVR-nr.: 75243316
75 stk. aktier i Polen Invest A/S (værdi ca. 336.236 kr.) CVR-nr.: 16988774
20 stk. aktier i Ringkjøbing Landbobank (værdi 47.841 kr.) Fondskode DK. 0010281971