Ulla Tørnæs: Jyllands-Posten har fået noget galt i halsen

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Af udviklingsminister Ulla Tørnæs (V)
Debatindlæg i Morgenavisen Jyllands-Posten den 20. juni 2008.

HVIS alle børn i en landsby vaccineres, hvis der bygges en ny vej, eller flere får mulighed for at tage et mikro-lån til at etablere eller udvide en forretning, har det en positiv effekt på udviklingen i et land.

Det er helt konkrete formål som disse, den danske udviklingsbistand bidrager til, og derfor giver det ikke mening at sige, at udviklingsbistanden ingen effekt har, sådan som det fremføres i Jyllands-Posten i artikler 13/6 og i en leder 16/6. Det gælder også hjælpen til Afrika.

Det er rigtigt, at den økonomiske vækst og velstandsfremgang i et land som Vietnam har været meget større end i f.eks. Tanzania. Det er der god grund til at glæde sig over på vietnamesernes vegne, ligesom vi kan glæde os over, at den danske bistand på i alt 4,4 mia. kr. i løbet af 15 år har spillet en positiv rolle i den sammenhæng.

I artiklerne i JP nævner professor Holger Bernt Hansen, der i mange år var formand for Danidas styrelse, og Christian Friis Bach, international direktør i Folkekirkens Nødhjælp, en række forklaringer på, hvorfor det ikke er gået så godt i Afrika, som vi alle har håbet på.

I stedet for at gentage dem her vil jeg hellere se fremad, og her er der heldigvis mange positive tegn at spore: 4 ud af 5 lande i Afrika havde i 2007 en årlig økonomisk vækst på over 3 pct. Eneste afrikanske land med økonomisk tilbagegang i 2007 var Mugabes Zimbabwe.

Godt lederskab

JP fokuserer meget på økonomisk vækst i sine artikler. Men udvikling er meget mere end vækst – og meget mere end bistand. Det handler ikke mindst om godt lederskab, og her har der været fejl både fra de afrikanske lederes side og fra de vestlige landes side.

Men i disse år er det begyndt at gå den rigtige vej: De afrikanske lande har i dag færre væbnede konflikter, mere demokrati, flere børn i skolerne og i det hele taget en langt bedre uddannet befolkning og en bedre infrastruktur.

Man har et helt anderledes fundament for fremskridt i de kommende år, for at begrænse fattigdommen og for at få større effekt af bistandskronerne. Derfor tror jeg på, at vi i de kommende år vil høre langt flere succeshistorier fra Afrika.

I regeringen er vi naturligvis også interesseret i at finde ud af, hvordan vi kan støtte denne udvikling bedst muligt og sikre, at vi – og ikke mindst afrikanerne – får mest mulig glæde af hver eneste bistandskrone, der sendes af sted.

Bl.a. derfor har regeringen nedsat en Afrika-kommission med statsministeren som formand.

Kommissionen, der med sin brede sammensætning både kan og vil tænke på tværs af den traditionelle opdeling i politikområder, har netop holdt den første af en række tema-konferencer.

Kommissionen vil næste sommer fremlægge en række konkrete og målrettede bud på, hvordan der skabes øget vækst og flere arbejdspladser i Afrika.

Den danske udviklingsbistand til Afrika vil blive tilpasset i forhold til disse anbefalinger og dermed blive endnu mere effektiv, slutter Tørnæs.

Kilde: www.um.dk