Hverken jubel eller gråd i New York
Af Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V)
FN-topmødet i New York landende pænt på udviklingsområdet, selv om teksten i slutdokumentet nok ville have været trukket hårdere op, hvis jeg selv havde ført pennen.
Det er forståeligt nok finansierings-spørgsmålet, som interessen har samlet sig om på udviklingsområdet. Taget i betragtning, at USA slet ikke ønsker at anerkende kvantitative mål, så synes jeg, at slutdokumentets formuleringer om 0,7 pct.-målet er rimelige.
I dokumentet hilses det velkomment, at mange af de rige lande har fastlagt tidsplaner for opnåelse af finansieringsmålet i 2015, og der er faktisk også en klar tilskyndelse til, at de resterende industrilande gør en lignende indsats.
Nogle har valgt at tolke den manglende forpligtelse som et nederlag på topmødet. Og selv om jeg personligt gerne havde set nogle stærkere formuleringer, så mener jeg, at denne tolkning er for simpel.
For slutdokumentet skal ikke ses isoleret – det skal ses som kulminationen på hele processen op til topmødet. En proces, hvor f.eks. G8-landene besluttede at give gældslettelse til de fattigste lande, hvor USA og Japan begge besluttede at fordoble deres bistand til Afrika og hvor ikke mindst EU-landene leverede på forhånd i form af beslutningen fra maj om at nå 0,56 pct. i 2010 og 0,7 pct. i 2015.
Topmødets succes skal i høj grad måles på resultaterne af den selvransagelse, FN-topmødet har aftvunget medlemslandene i de forudgående måneder.
Men lige så vigtigt er slutdokumentets anerkendelse af nødvendigheden af partnerskaber mellem de rige lande og u-landene. For uden forpligtelser for begge parter når vi ingen vegne. Uden udviklingslandenes egen aktive medvirken når vi
ikke andre mål end god samvittighed over at leve op til vores del af aftalen.
Derfor er jeg glad for, at slutdokumentet slår fast, at u-landene selv bærer hovedansvaret for deres egen udvikling. Og yderligere, at de fattigdomsstrategier,
udviklingslandene allerede i dag er forpligtet til at udarbejde, fremover skal baseres på 2015-målene.
Når det så er sagt, skal jeg ikke lægge skjul på, at resultatet på handelsområdet er skuffende – eller nærmere ikke-eksisterende.
Der er ikke vedtaget nogen retningslinjer for WTO-ministermødet i Hong Kong til december. På den anden side er FN ikke et handelspolitisk forhandlingsforum, så jeg vælger at håbe, at det manglende forhandlingsresultat ikke afspejler manglende vilje fra de rige landes side til at se på denne – måske vigtigste – faktor i udviklingsarbejdet.
Derudover vil jeg gerne fremhæve slutdokumentets understregning af vigtigheden af uddannelse og ikke mindst pigers uddannelse – et område vi også fra dansk side har opprioriteret. Bilateralt, hvor uddannelsessektoren nu er den største enkeltsektor, og multilateralt, hvor vi netop har foreslået at øremærke en del af vores bidrag til UNESCO til netop pigers uddannelse.
Og endelig er der den reproduktive sundhed, hvor vi har fået en klar henvisning til Kairo-konferencen og en forpligtelse til at integrere den reproduktive sundhed i udviklingsstrategierne. Ikke et voldsomt fremskridt, men dog et fremskridt, hvilket nok må siges at være hovedoverskriften for topmøde-resultatet set under
en hat.
Der er nok at tage fat på!
Af Kim Carstensen, generalsekretær for WWF Verdensnaturfonden i Danmark
Den klareste konklusion på FN-topmødet i New York den 14.-16. september er måske, at der er nok at tage fat på efter mødet.
Det gælder de steder, hvor topmødets resultater skuffede, og hvor der skal forhandles videre for at skabe de nødvendige gennembrud i FN. Her skal der sættes ind med hensyn til fredsskabelse, afrustning, menneskerettigheder og reformer af FNsystemet.
Men der er også rigeligt at tage fat på de steder, hvor topmødet gik hæderligt eller bedre. Og det gælder faktisk en del områder, ikke mindst med hensyn til fattigdomsbekæmpelse og udvikling.
Desuden opnåede kvindeorganisationerne fremskridt, som fremover vil gøre det lettere at inddrage ligestilling i gennemførelsen af 2015-målene.
Det var ellers ikke fordi, der blev vedtaget meget nyt på topmødet. I det store og hele bekræftede det vedtagelser fra tidligere topmøder. Men det bekræftede samtidig de resultater, der er kommet ud af den politiske proces frem mod topmødet, herunder EUs løfter om at nå de 0,7 procent i bistand i 2015, og G8-landenes vedtagelser om gældslettelser og øget fokus på Afrika.
Samtidig forpligtede nogle lande sig til at gå i gang med de alternative tiltag til finansiering af udvikling, som vi har diskuteret i årevis, uden at der er sket noget konkret. Vi bør faktisk kunne forvente, at der bliver flere penge til bistand i de kommende år.
Erklæringen fra topmødet er ikke forpligtende i nogen juridisk forstand, men netop derfor giver den os som miljø- og udviklingsorganisationer en forpligtelse til at fortsætte med at presse på for, at landene lever op til deres politiske løfter.
Det gælder også i Danmark, selv om regeringen sikkert vil sige, at den allerede
gør alt hvad den kan for at sikre, at topmødets beslutninger gennemføres. Vi bør bl.a. holde den danske regering fast på, at:
– Sikre at u-landsbistanden, også den danske, fremover ydes inden for rammerne af samlede nationale strategier, der sigter på at nå 2015-målene.
– Sikre at også Danmark har en national strategi, der fører til de 2015-mål, der er forpligtende for os selv, dvs. bl.a. mål 7 om bæredygtig udvikling. Pt. er det vanskeligt at se, at der findes nationale danske strategier, der fører til to af de helt centrale miljømål: stop for nedgangen i biologisk mangfoldighed og undgåelse
af farlige menneskeskabte klimaændringer.
– Presse på for at EU indfrier løfterne om at øge u-landsbistanden. Danmark bør samtidig deltage i gennemførelsen af en eller flere af de alternative finansieringsmekanismer til udvikling, som ikke bør regnes med i de 0,7 pct., og hvor det derfor er ligegyldigt, at Danmark allerede er over 0,7-målet.
– Sikre at gældseftergivelse ikke går ud over u-landsbistanden. Dette indebærer, at der skal findes en ordning, så eftergivelse af danske eksportkreditter ikke betales af bistanden, sådan som de bliver nu.
– Gå videre med initiativer til at sikre, at bistand fører til bæredygtig udvikling. Det indebærer bl.a. at sikre, at miljøhensyn indarbejdes i bistanden, hvilket stadig ofte forsømmes, samtidig med, at Danidas plan om at klimasikre bistanden skal gennemføres.
Kilde: 92 gruppens nyhedsbrev – Nyt om miljø & udvikling
92-gruppen er et samarbejde mellem 21 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppens organisationer arbejder aktivt med opfølgningen af Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling i Johannesburg 2002 og andre sager vedrørende internationalt miljø og udvikling.
92-gruppen c/o Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, tlf. 39 17 40 32, fax 39 17 41 41, e-mail [email protected]
