Ulla Tørnæs tager millioner fra fond for fattige u-landsbønder

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) svinger som led i sin bebudede omlægning af u-landsbistanden fra 2006 kniven over FN-systemets særfond for verdens hundreder af millioner fattige u-landsbønder.

Overfor u-landsnyt.dk kalder en kilde i Danida besparelsen på 30 mio. kr. til FNs Internationale Fond for Landbrugsudvikling (IFAD) “det ondeste hug af alle”.

Samtidig fremgår det af Danidas og regeringens papir, “Kritisk eftersyn af den multilaterale bistand”, som blev fremlagt torsdag, at der er mange rosende ord til IFADs virke. Alligevel når papiret frem til, at IFAD “kun har begrænset merværdi i forhold til andre organisationer på området”.

IFAD har siden 1978 ifølge egne opgivelser investeret over 50 milliarder kr. i 676 projekter og programmer, som er nået ud til over 250 millioner fattige i u-landenes landdistrikter.

Fondens effektivitet, evne til at være innovativ (nytænkende) og dens usædvanligt klare og entydige fokus på u-landenes allerfattigste har forskaffet den tilnavnet FN-systemets duks. IFAD har da også hidtil haft en høj stjerne i Danida, og danske diplomater har gennem årene spillet en aktiv rolle i at fokusere og forbedre fondens arbejde.

Arbejdet tog fart efter, at den 57-årige svenske bistandsøkonom, Lennart Båge, blev IFADs eksekutivdirektør i februar 2001, og nu er genvalgt til en ny 4-årig periode frem til 2009.

Ikke desto mindre begyndte VK-regeringen som led i milliardnedskæringerne i u-landsbistanden efter sin tiltræden i november 2001 at omgås med sparetanker overfor IFAD. Således blev de 193,3 mio. kr., som SR-regeringen stillede med til fondens genopfyldning for 2001-2004 reduceret til 170 mio. kr., da fondens kasse skulle tankes op for perioden 2004-2006.

Eneste trøst for IFAD er, at besparelsen på nu yderligere 30 mio. kr. først kan få virkning for fonden fra 2007, hvor den næste genopfyldning for 2007-09 skal være på plads.

Det kan dog ikke skjule, at Lennart Båge må vinke farvel til dansk opbakning til hans mål om at forøge IFADs portefølje med 10 procent årligt de kommende år.

Iagttagere siger samtidig til u-landsnyt.dk, at sparekniven over IFAD virker så meget desto mere underlig, fordi flere dadelværdige FN-organisationer slipper uden at miste en krone.

Som eksempel nævnes bl.a. Verdensfødevareprogrammet (WFP), hvis udviklingsprogrammer er reduceret til en brøkdel af, hvad de var, til fordel for ambulancetjeneste til sultofre og andre nødstedte. Og Den afrikanske Udviklingsbank- og fond, hvis virke har været præget af manglende fokusering og effektivitet.

Eller FNs Udviklingsprogram UNDP, som tillige i VK-regeringens kritiske gennemgang får flere knubbede ord med på vejen, og ikke desto mindre slipper for kniven.

DOKUMENT

Her bringes konklusionen og afsnittet om bistand til landbrug og fødevarer fra papiret “Kritisk eftersyn af den multilaterale bistand”, udgivet af Danida og regeringen august 2005:

SOM OPFØLGNING på regeringsgrundlaget (februar 2005) har Udenrigsministeriet gennemført et kritisk eftersyn af den multilaterale danske bistand.

Eftersynet er opdelt i to dele henholdsvis:

1) En analyse af hvor meget Danmark forholdsmæssigt yder i multilateral bistand
sammenlignet med ligesindede donorer (en dataanalyse); og
2) En gennemgang af den danske bistand til de enkelte multilaterale organisationer (en organisationsspecifik gennemgang).

Dataanalysen viser, at Danmark i de senere år har givet ca. 50-380 mio. kr. mere i multilateral bistand end gennemsnittet af en række ligesindede donorer.
Gennemgangen indeholder en vurdering af, hvorvidt de enkelte multilaterale organisationers aktiviteter er i overensstemmelse med regeringens udviklingspolitiske prioriteter samt af de enkelte organisationernes effektivitet

Som følge af eftersynet har regeringen besluttet, at der samlet omprioriteres i alt 150 mio. kr. fra den multilaterale til den bilaterale bistand. Der er ikke tale om en besparelse, men om en overflytning af midler fra multilateral til bilateral bistand.

Herved bringes den multilaterale bistand mere på niveau med ligesindede lande. Samtidig styrkes udbyttet af den enkelte bistandskrone i forhold til indfrielsen af regeringens udviklingspolitiske prioriteter. Omprioriteringerne er indgået i regeringens forslag til FL06 (finanslov for 2006).

Omprioritering af 100 mio. kr. gennemføres ved følgende reduktioner:

– 30 mio. kr. til (en fejl, der skal stå “fra”, red.) den Internationale Fond for Landbrugsudvikling (IFAD) – henset til organisationens begrænsede merværdi i forhold til andre organisationer på området, især Verdensbanken.
– 10 mio. kr. til (en fejl, der skal stå “fra”, red.) det Internationale Handelscenter (ITC) – henset til ønsket om at skabe et økonomisk råderum til et nyt dansk erhvervssektorprogram i Afrika. Samlet set vil der være tale om en opprioritering af den danske bistand til handel og udvikling.
– 10 mio. kr. fra multilaterale rådgivere – henset til at Danmark finansierer
forholdsmæssigt mange rådgivere i FN-organisationerne.
– 50 mio. kr. fra den multilaterale regionalbistand, der anvendes til en lang række mindre bidrag til regionale organisationer – henset til ønsket om at fokusere den multilaterale bistand på færre og større bidrag.

Hertil omprioriteres 50 mio. kr. af den del af den multilaterale miljøbistand, som gives til mange små internationale miljøorganisationer. De frigivne midler vil i stedet blive anvendt til mere fokuserede bilaterale miljøindsatser i de danske programsamarbejdslande. Regeringen høje prioritering af miljøet fastholdes dermed samlet set.

Som følge af gennemgangen af den multilaterale bistand er det endvidere besluttet at afvikle den danske bistand til den Nordiske Udviklingsfond (NDF).

Beslutningen skyldes, at der – om end NDF er en effektiv organisation – i dag kan stilles spørgsmålstegn ved NDFs eksistensberettigelse. Bindingen af NDFs indkøb i Norden stemmer ikke længere overens med den danske holdning til afbinding af bistanden.

Derved forsvinder NDFs vigtigste eksistensberettigelse.

——–
Afsnit om Bistanden til landbrug og fødevarer

Sult er langt den mest indgribende konsekvens af fattigdom. Det vurderes, at omkring 800 millioner mennesker i u-landene sulter.

På Verdensfødevaretopmøde i Rom i 1996 forpligtede deltagerne sig til inden 2015 at halvere antallet ramt af sult og underernæring i verden. Denne målsætning blev bekræftet ved fastsættelsen af 2015 Målene.

I 2005 er andelen af mennesker, der sulter faldet, men det absolutte antal ligger fortsat omkring 800 millioner. Især i Kina og Indien er der sket store fremskridt de senere år. I Afrika syd for Sahara vokser antallet af sultende, og der er fortsat store grupper af sultende i mange asiatiske lande.

Det multilaterale samarbejde på landbrugs- og fødevareområdet i FN-regi finder hovedsageligt sted i de 3 Rom-baserede organisationer, Verdensfødevareprogrammet (WFP), Den Internationale fond for landbrugsudvikling (IFAD) og FNs Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO).

FNs VERDENSFØDEVAREPROGRAM (WFP)

Det overordnede mål for WFP er at bekæmpe fattigdom og sult og fremme økonomisk og social udvikling ved anvendelse af fødevarer. Organisationen har mandat både indenfor udvikling og nødhjælp.

Danmark var i 2003 den tredjestørste donor på udviklingsområdet og trettende størst for WFP samlet. Bidraget til udviklingsaktiviteter udgjorde ca. 160 mio. kr., mens bidraget til nødhjælpsarbejdet var ca. 100 mio. kr.

Det danske bidrag til WFPs udviklingsarbejde ydes i form af ca. 2/3 danske fødevarer (hvedemel, rapsolie og flækærter) og 1/3 som kontantbidrag til dækning af administration, transport mv.

De seneste 10 år har der været et kraftigt fald i WFPs udviklingsaktiviteter fra ca. 70 procent af aktiviteterne til kun 12 pct. Der er sket et fald i de fødevareoverskud, der førhen motiverede mange landes bidrag, og flere donorer er i stigende grad blevet skeptiske over for fødevarebistand til udvikling.

Den igangværende diskussion i bl.a. WTO og under Fødevarekonventionen om afbinding af fødevarebistand vil antageligt styrke denne tendens. Den danske fødevarebistand vil efter en overgangsperiode på fire år være helt afbundet fra
2009.

WFP yder en effektiv indsats i katastrofesituationer samt i forhold til flygtninge og internt fordrevne. Organisationen har tillige stor erfaring i anvendelse af fødevarebistand i udviklingsøjemål.

WFP har med udgangspunkt i sine aktiviteter inden for fødevarenødhjælp gennem årene opbygget en omfattende logistisk ekspertise, herunder i indkøb, transport og fordeling af fødevarer.

Der blev i 2003-04 gennemført en fælles donorevaluering af WFPs udviklingsaktiviteter. Med dansk formandskab for bestyrelsen pågår der overvejelser om en styrket international indsats til imødegåelse af sult blandt børn.

Udviklingsaktiviteterne udgør en stadig mindre del af organisationens virke. WFPs aktiviteter er i dag placeret mellem nødhjælp og udvikling. Det giver sig udslag ved, at organisationens indsatser i langvarige nødhjælpsoperationer og indsatser rettet mod gentagne tilbagevendende katastrofer er steget.

Vurdering:
Det er nødvendigt med en klarere definition af WFPs rolle i udviklingsaktiviteter og en større grad af målrettethed af støtten til de områder – nødhjælp og udviklingsorienteret nødhjælp – hvor organisationen har sine komparative fordele.

DEN INTERNATIONALE FOND FOR LANDBRUGSUDVIKLING (IFAD)

IFADs formål er at yde lån på gunstige vilkår til projekter i udviklingslandene med sigte på at øge fødevareproduktion, forbedre ernæringsforhold og bekæmpe fattigdom i landområderne.

Finansieringen sker ved periodiske genopfyldninger. Organisationen arbejder fortrinsvis i de mindst udviklede lande og formår i disse, i kraft af sit klare fokus og deltagerorienterede arbejdsmetoder, at nå målgruppen af de fattigste befolkningsgrupper.

I forbindelse med oprettelsen af IFAD i 1977 var der en forventning om, at OPEC-landene ville påtage sig en væsentlig del af finansieringen af Fondens virksomhed.

Historisk set har der været et klart fald i udviklingslandenes andel fra 35 pct. ved Fondens oprettelse til en andel på omkring det halve. Denne udvikling dækker over et endnu mere udtalt fald i OPEC landenes andel.

Fra dansk side vurderes IFAD som en organisation, der har kunne kombinere FN-systemets politiske kontakter med udviklingsbankernes arbejdsform.

Der er i 2004 gennemført en uafhængig evaluering IFAD, som fremhæver, at IFAD har fastholdt sit fokus som en af de få internationale organisationer, der i dag er koncentreret omkring udvikling i landområder.

Evalueringen nævner dog samtidig, at effektiviteten af projekterne i mange tilfælde ikke er overbevisende.

Under den 6. genopfyldning, der dækker perioden 2004-2006 yder Danmark et bidrag til IFAD på 170 mio. kr. svarende til 3,9 procent. Danmark er den 11. største donor.

IFADs præsident har forud for 7. genopfyldning (2007-2009) lagt op til en betydelig forøgelse af aktivitetsniveauet for de kommende år med årlige stigninger på 10 pct.

Vurdering:
IFAD har med sin nuværende struktur en svag tilstedeværelse på landeniveau og er i henhold til gældende retningslinjer i vidt omfang henvist til at støtte sig til andre aktører i gennemførelsen og monitoreringen af aktiviteterne.

Andre kritikpunkter vedrørende IFADs arbejdsmåde har været, at Fonden kun opererer med et eller nogle få projekter i de enkelte modtagerlande, og at IFAD, til dels i sammenhæng med den svage deltagelse i felten, ikke deltager tilstrækkeligt i bistandskoordinationen på landeniveau.

Selv om IFAD efter dansk opfattelse udfører en god og målrettet indsats i forhold til de fattigste befolkningsgrupper i landdistrikterne, der er organisationens primære målgruppe, så kniber det med at få IFADs projekter integreret i de enkelte landes fattigdomsstrategier. Hertil kommer, at IFAD ikke som forudset har fået støtte af OPEC-landene.

Det vurderes generelt, at IFAD kun har en begrænset merværdi i forhold til andre organisationer på området, især Verdensbanken.

Fra IFADs website:

Working in partnership to eradicate rural poverty

Through low-interest loans and grants, IFAD works with governments to develop and finance programmes and projects that enable rural poor people to overcome poverty themselves.

There are close to 200 ongoing IFAD-supported rural poverty eradication programmes and projects, totaling 6,5 billion US dollar (39 mia. DKR). IFAD has invested almost 3 billion dollar (18 mia. DKR) in these initiatives. At full development, these programmes will help more than 100 million rural poor women and men to achieve better lives for themselves and their families.

Since starting operations in 1978, IFAD has invested more than 8,5 billion US dollar (51 mia. DKR) in 676 projects and programmes that have reached more than 250 million poor rural people. But this represents only part of the total investment in IFAD projects and programmes.

In the past 26 years, a further 15,2 billion dollar in cofinancing was contributed by partners. Governments and other financing sources in recipient countries have contributed more than 8,4 billion dollar, while another 6,8 billion dollar has been contributed by external cofinanciers, including from bilateral and multilateral donors.

This represents a total investment of about 23,7 billion US dollar (142 milliarder DKR) , and means that for every dollar IFAD invested, it was able to mobilize almost two dollars in additional resources.

IFAD tackles poverty not only as a lender, but also as an advocate for rural poor people. Its multilateral base provides a natural global platform to discuss important policy issues that influence the lives of rural poor people, as well as to draw attention to the centrality of rural development to meeting the Millennium Development Goals (2015 Målene).

FNs FØDEVARE- og LANDBRUGSORGANISATION (FAO)

FAO har som sit formål at indsamle, analysere og offentliggøre oplysninger inden for ernæring, fødevarer, landbrug, skovbrug og fiskeri, fremme nationale og internationale indsatser og politikker og yde faglig bistand til især udviklingslandene.

Danmark og en række andre donorer har siden midten af 1980erne forholdt sig kritisk overfor FAO, fordi organisationen var for centralistisk opbygget, savnede langsigtet planlægning og fordi ledelsen ikke var lydhør overfor medlemmernes ønsker.

I 1987 blev der truffet beslutning om at standse dansk støtte til nye FAO-aktiviteter.

Den nuværende generaldirektør, der tiltrådte i 1993, igangsatte i sin første embedsperiode reformer i organisationen. Siden er reformprocessen imidlertid gået noget i stå. Der vil blive iværksat en uafhængig evaluering af FAO, der forventes at foreligge om et par år.

Vurdering:
Der forventes ikke på kort sigt at være udsigt til gennemgribende reformer af FAO, som kunne føre til genovervejelse af et dansk bidrag.

Læs hele det “kritiske eftersyn” på websitet www.um.dk