Undervisningsmagasin i nyt format – og med lærervejledning

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Årets første nummer af Mellemfolkeligt Samvirkes undervisningsmagasin, ZAPP jorden rundt, handler om piger i verden og udkommer i nyt format med en nyskabelse: en 8-siders lærervejledning. 5 nye samarbejdspartnere står bag ZAPP årgang 2006, skriver Mellemfolkeligt Samvirke i en pressemeddelelse tirsdag.

De er piger mellem 13 og 20 år, og de siger deres mening: Om hvordan der er at være pige anno 2006, og om hvad piger må (og ofte ikke må) i forhold til drenge. De kommer fra bl.a. Afghanistan, Bangladesh, Bhutan, Zimbabwe og Danmark. Og de fortæller deres historier i det nye nummer “Globale piger” af ZAPP jorden rundt, som henvender sig til danske 7.-10. klasses elever.

Hvad siger pigerne i ZAPP?
– Sønner må næsten alt, mens døtre helst skal blive hjemme, siger Olivia fra Peru.
– Jeg ville ikke giftes med Kalam, og jeg følte mig helt tom i hovedet, siger Shuma fra Bangladesh, som blev gift mod sin vilje.
– Jeg måtte forhandle med min far om at få lov til at gå i skole, fortæller Poverty fra Uganda.
– Jeg kan selv vælge, hvad jeg vil læse, siger Meera fra Bhutan, som drømmer om at blive modetøjsdesigner.
– Vi har ikke ligestilling i Danmark, mener danske Christina.

Verdens piger er mere udsat for f.eks. fattigdom, ingen eller mangelfuld uddannelse og dårligere adgang til lægehjælp end verdens drenge. Kort sagt: at være pige i verden anno 2006 betyder tit grov og uretfærdig diskrimination – fordi man er pige.

ZAPP-temanummeret “Globale piger” er sponsoreret af Danida og handler også om 2015 Målene: Om 9 år skal kloden være befriet for fattigdom, sult, sygdomme, analfabetisme og diskrimination af piger og kvinder.

ZAPP årgang 2006 udgives af Mellemfolkeligt Samvirke i samarbejde med Danida, Fagligt Fællesforbund (3F), LO og LOs Kultur- og Projektpulje og EU-Nævnet.

ZAPP jorden rundt er udkommet siden 1993. Magasinet overlevede VK-regeringens omfattende beskæringer af oplysningsbevillingen fra og med 2006 takket være en økonomisk redningsaktion fra de 5 ovennævnte samarbejdspartnere i år.

Yderligere oplysninger og gratis prøveeksemplar hos redaktør Bettina Gram: telefon 3542 4425/2887 6887, e-mail: [email protected], Borgergade 14, 1300 København K
Abonnement og priser: 7731 0000 og www.zapp.dk [email protected], www.ms.dk

Magasin og lærervejledning:
ZAPP jorden rundt 1/2006: “Globale piger” – Pigeliv anno 2006. Redaktør: Bettina Gram. 40 sider, ill. plus tilhørende 8-siders lærervejledning med opgaver til dansk, samfundsfag, geografi og matematik i 7.-10. klasse.