Dommere, der pendler ud til lokalsamfund på Maldiverne for at løse stridigheder, og retssystemer, der er special-designede til lokalsamfundene for at hele sårene efter folkemordet i Rwanda.
Det er i følge en ny FN-rapport bare 2 eksempler på mange konkrete initiativer til mere demokrati, der for tiden tages i de fattigste lande, skriver UNDPs Nordiske kontor i en pressemeddelelse fredag.
Verdens fattigste lande viser både vilje og evne til at udvikle deres samfund mod mere demokrati. Det er hovedkonklusionen i en ny rapport udgivet af FNs Udviklingsprogram UNDP og FNs kontor for de mindst udviklede lande (OHRLLS).
Rapporten ser på, hvordan det går med udviklingen af demokrati og god regeringsførelse i de 50 fattigste og mindst udviklede lande i verden, de såkaldte LDC-stater.
Rapporten går op imod den udbredte pessimisme om de fattigste landes evne til at bevæge sig mod demokrati og god regeringsførelse.
De såkaldt mindst udviklede lande (least developed countries) er kendetegnede ved, at de har de laveste indkomster, de dårligste levevilkår for borgerne, og de mest ustabile økonomier i verden.
Samtidig er det også tit her, man finder den største udbredelse af korruption, de dårligst fungerende retssystemer og statsadministrationer, og flest krænkelser af menneskerettighederne.
Opgaven med at skabe demokrati og god regeringsførelse er derfor ekstra kompliceret i de 50 mindst udviklede lande.
Et af de vigtigste budskaber i den nye rapport er, at løsningerne tit skal findes i landene selv. Et eksempel herpå findes i Rwanda, hvor man har udviklet et særligt lokalt baseret retssystem, som skal hele sårene efter folkemordet i det lille centralafrikanske land i 1994
Det er samtidig et konkret eksempel på, at de fattigste lande er i stand til at udvikle egne demokratiske institutioner.
Rapporten fremhæver kvinders repræsentation i de lovgivende forsamlinger som et eksempel på et område, hvor demokratiet får bedre vilkår. Siden 1990 er antallet af kvinder i Mozambiques parlament eksempelvis fordoblet. Andelen af kvinder i Rwandas parlament er 48,8 procent, den højeste i verden og langt foran lande som USA og Storbritannien, hvor andelene er 14,8 og 17,9 procent.
UNDPs øverste leder, Kemal Dervis, glæder sig over de mange små positive skridt i retning af mere demokrati i de fattigste lande men understreger samtidigt, at udfordringen er stor, og at der er lang vej igen.
– Der skal gøres meget mere i de enkelte lande for at bygge videre på succeshistorierne, siger Dervis og lægger til:
– Demokratisk regeringsførelse er ikke et mål i sig selv. Det er en grundlæggende forudsætning for menneskelig og økonomisk udvikling. Derfor skal de mindst udviklede lande have al den støtte, de kan få, til at bygge de demokratiske institutioner, der kan bringe fred, økonomisk vækst og menneskelig udvikling.
Flere informationer hos Kristian Sloth, UNDPs nordiske kontor i København (tlf: 35467158, Mobil 30543486 – email: [email protected] )
UNDP om UNDP
FNs Udviklingsprogram er FNs globale netværk for udvikling. Organisationen er tilstede i 166 lande og samarbejder med en række nationale kræfter og internationale partnere for at finde lokale løsninger på globale og nationale udfordringer.
Kristian Sloth, Communications & Liaison Officer, UNDP Nordic Office, Tel: 0045 35467000, Direct: 0045 35467158
