3 år efter konflikten i Sydlibanon er klyngebomber fortsat et problem. De ueksploderede bomber truer især børn og landmænd.
Minerydningsselskaber støttet af FN ryddede alene i 2008 ca. 10 millioner kvadratmeter jord, men den internationale støtte til det livsvigtige arbejde er ved at forsvinde.
FNs Udviklingsprogram (UNDP) opfordrer donorerne til at blive og gøre arbejdet færdigt, skriver organisationens nordiske kontor i en pressemelding fredag.
Under konflikten i juli 2006 kastede Israel et stort antal klyngebomber over det sydlige Libanon i områder kontrolleret af Hezbollah.
En enkelt klyngebombe kan udløse flere hundrede små sprænghoveder. Op mod hver fjerde sprænghoved har sidenhen vist sig at være en forsager, der ikke eksploderede, da den ramte jorden.
Efter konflikten har forsagerne ligget på jorden – særdeles ustabile og i stand til at dræbe eller såre civile. Indtil videre har minerydderne i det sydlige Libanon fjernet 190.000 klyngebomber.
Men rydningsarbejdet går stadigt langsommere, fordi internationale donorer har tabt interessen for arbejdet – selv om der fortsat er 12 millioner kvadratmeter jord, der skal ryddes.
– Vi gør fremskridt, men der er langt endnu. Vi koncentrer os om at rydde landsbrugsjord, så landmændene kan dyrke deres marker og skaffe sig en indtægt. Vi håber, at det internationale samfund sætter pris på vores arbejde og fortsat vil støtte det, siger Allan Poston, chefrådgiver for UNDPs minerydningsenhed i Libanon.
– Nogle landmænd har desværre været tvunget til at dyrke marker, selv om de ved, at der ligger ueksploderede klyngebomber, som kan koste dem livet. Siden 2006 er 320 mennesker i det sydlige Libanon blevet slået ihjel eller kvæstet af klyngebomber, fortæller Allan Poston.
Poston understreger, at klyngebomber og landminer ikke kun udgør en sikkerhedsrisiko – de sætter også en effektiv stopper for udviklingen af et lokalsamfund.
– Bomberne øger fattigdommen. I Libanon blev en fjerdedel af den dyrkbare jord forurenet med ueksploderet ammunition efter konflikten i 2006 og mange libanesere mistede deres livsgrundlag. Rydningsarbejdet har kostet millioner af dollars, som kunne have været brugt til at bygge skoler, klinikker eller veje, forklarer han.
I Libanon begyndte rydningsarbejdet med veje, skoler og private hjem, men er siden udvidet til også at omfatte landbrugsjord. Risikoen for ulykker er blevet øget af, at flygtninge efter konflikten er vendte tilbage og har taget ny jord i brug til dyrkning af afgrøder eller til at bygge nye hjem.
Allan Poston er optimistisk. Han siger, at rydningsarbejdet kan gøres færdigt i løbet af halvandet år, såfremt den tilstrækkelige økonomiske støtte er til stede.
– Vi ved, hvor bomberne ligger og vi har erfarne mineryddere. Men vi mangler penge til at betale mineryddernes løn og vi mangler penge til at fylde benzin på minerydnings-køretøjerne, gør han gældende.
UNDP hjælper lokale myndigheder med at tage vare på minerydning som led i organisationens indsats for hjælpe mennesker på fode efter krig og konflikt. I øjeblikket støtter UNDP minerydning i knapt 40 lande verden over.
I Libanon hjælper UNDP myndighederne med at effektivisere minerydnings-aktiviteterne, tilbyde kurser, udføre analyser og rådgive beslutningstagere. Arbejdet omfatter ikke alene minerydning, men også støtte til ofre for mineulykker og forebyggende undervisning.
Som udviklingsorganisation er UNDPs fokus at minimere risikoen for, at ueksploderet ammunition sætter en stopper for fremskridt og udvikling.
UNDP har været bannerfører for et internationalt forbud mod brug, produktion og salg af klyngebomber. 95 lande underskrev i december et sådant forbud – det skete på en konference i Oslo.
Landminer udgør en trussel i 78 lande verden over og i hele 85 lande er der problemer med ueksploderet ammunition. Globalt set er der i dag 500.000 mennesker, som med svære mén på krop og sjæl har overlevet en mineulykke – tre ud af fire er civile. 34 procent af civile ofre er børn.
Der er over 13.000 døde og sårede som følge af mineulykker – langt hovedparten i Laos, Vietnam, Afghanistan, Irak og Libanon.
Yderligere oplysninger hos kommunikationsrådgiver Henrik Kastoft på telefon
35 46 71 54 eller chefrådgiver Allan Poston på tlf. +961 3 24 0053 eller email: [email protected]
Se mere om UNDPs arbejde vedrørende ueksploderet ammunition på http://www.undp.org/cpr/we_do/mine_action.shtml
