UNICEF: Alt for mange børn rammes af det ændrede klima

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Klimaforandringerne udgør en kæmpe trussel for verdens børn – især de fattigste og mest udsatte, skriver UNICEF Danmark i en pressemeddelelse.

Det viser rapporten ”Unless we act now: The impact of climate change on children”, som UNICEF offentliggjorde tirsdag op til klimatopmødet COP21 i Paris fra 30. november.

Rapporten konkluderer bl.a., at ca 300 millioner oversvømmelsestruede børn bor i lande, hvor over halvdelen af indbyggerne lever for under tre dollar (ca. 20 kr.) om dagen.

De børn, der er mest udsatte for konsekvenserne af klimaforandringer, er altså netop de børn, der i forvejen mangler mest og er mest udsatte for sygdomme.

“Børnene uden skyld, men rammes hårdest af alle”

“Tallene indikerer, at der er brug for handling, og det skal være nu,” siger UNICEFs eksekutivdirektør Anthony Lake.

“Vore børn er dem, der bærer mindst ansvar for klimaforandringerne – men det er dem og deres børn, der skal leve med konsekvenserne af dem. Og som altid er det de allermest udsatte, det går hårdest ud over.”

Klimaforandringerne betyder flere tørkeperioder, oversvømmelser, hedebølger, storme og andre store variationer i vejret.

Det medfører ikke bare mere nødhjælp og flere akutte indsatser, men øger også vandringen fra land til by, fører til underernæring og spreder sygdomme som malaria og diarré.

For har et udsat barn i et ekstremt tørkeramt område ikke rent vand, forværres chancen for at overleve markant.

“Det er tid til handling! Vi ved, hvad der skal til for at forebygge konsekvenserne ved klimaforandringer. Vi skylder vore børn og kloden at tage de rigtige beslutninger på COP21 i Paris,” siger Anthony Lake.

Helt konkret opfordrer UNICEF verdens ledere til at:

  • Prioritere de fattigste og mest udsatte børn og familier, når der skal investeres i tilpasning til og bekæmpelse af klimaforandringer – for de er i forvejen hårdest ramt
  • Sikre beskyttelse af de børn, der tvinges på flugt på grund af klimaforandringer
  • Sørge for, at børn og unge bliver undervist i klimaforandringer
  • Anerkende og inddrage børn og unge som vigtige medspillere i kampen mod klimaforandringer. Deres fremtid er på spil, og de har ofte værdifulde ideer og betragtninger.  

Yderligere oplysninger hos:

Julie Troldborg, tlf. 29 80 18 45 og e-mail: [email protected]