UNICEF Danmark i 2006: Tilbagegang på den korte bane og fremgang på den lange

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Ser man på, hvad UNICEF samlede ind og i øvrigt havde af indtægter i 2006 og sætter det i relation til tsunami-året 2005, er der tale om voldsom tilbagegang.

Faktisk et tab, der løber op i nærheden af 30 mio. kr.

Tager man imidlertid det helt usædvanlige tsunami-år ud, der indbragte indsamlingsrekorder hos snart sagt alle verdens NGOer, tegner billedet sig noget anderledes og langt mere positivt.

Det fremgår af UNICEF Danmarks årsberetning for 2006, som nu ligger klar.

Med udgangspunkt i det seneste “normalår” – 2004 – aftegner der sig nemlig stor fremgang. Det år samlede UNICEF Danmark 58,5 mio. kr. ind, eller en stigning på 20 procent i forhold til året før. Langt de fleste af pengene kom fra UNICEF Danmarks dengang ca. 30.000 faste bidragydere og fra salget af UNICEF kort

I 2006 skaffede UNICEF Danmark indtægter hjem fra indsamlinger, UNICEF-kort og salg samt andre bidrag på tilsammen 92,66 mio. kr. Altså en stigning over 2 år på opimod fornemme 70 procent.

Set over 5 år har UNICEF mere end fordoblet sit indsamlingsresultat i Danmark. De 92,66 mio. kr. er således to en halv gange så meget som i 2002 – det år, da dav. prinsesse Alexandra blev protektrice.

Af de 37 nationalkomiteer i UNICEF er UNICEF Danmark nu den 14. største målt i absolutte tal og den syvende største målt i bidrag per indbygger.

En stor del af denne vækst skyldes UNICEF Danmarks gadekampagner, hvor man henvender sig til danskerne i det offentlige rum og fortæller dem om mulighederne for at støtte UNICEFs arbejde.

Alene i 2006 har UNICEF Danmark fået over 10.000 nye UNICEF Partnere, som bidrager med et fast månedligt beløb til UNICEFs arbejde for børn i nød. Det betyder, at der nu er over 50.000 personer, der giver fast til UNICEFs arbejde.

Det er dog langt fra sikkert, at denne fremgang kan fortsætte i 2007, da det ser ud til, at justitsminister Lene Espersen (K) vil stramme reglerne op for de omstridte “facere” på gader og stræder, så de kun må tegne medlemmer, ikke bidragydere.

Midt i glæden over 2006-resultatet, er der også andre små advarselslamper, der lyser.

Det er helt forståeligt, at selve indsamlingsresultatet – på grund af tsunami-effekten – faldt fra 104,33 mio. kr. i 2005 til 75,13 mio. kr. sidste år. Til gengæld er de øvrige indtægtsposter, henholdsvis salg af UNICEF-kort plus andre artikler og andre bidrag kun steget minimalt.

Nemlig blot med 1,4 mio. kr. Og posten indsamlings- og salgsudgifter er stort set uændret i de 2 år – på henholdsvis 20,263 mio. i 2005 og 20,867 mio. i 2006 – selv om der kom mange flere penge ind det første år.

Men summa summarum: UNICEF Danmark har haft konstant vækst i 11 år i træk – hvis altså lige 2005 trækkes ud. Samtidig har organisationen i Irma-direktør Alfred Josefsen fået en ny dynamisk formand og kan trække på 2 danske UNICEF-chefer i u-landene – Chr. Balslev-Olesen i Somalia og Jesper Mørch i Vietnam.

Hvor havnede UNICEF-pengene så?

I 2006 gik henved 9 procent af danskernes bidrag til UNICEFs nødhjælpsindsats i katastrofesituationer, mens resten blev pumpet ind i det langsigtede udviklingsarbejde i verdens fattige lande. Med andre ord: 90 øre udaf hver krone gik til det langsigtede perspektivrige virke til gavn for verdens børn og unge.

Generalsekretær i UNICEF Danmark, Steen M. Andersen, kommer i sit forord til 2006-beretningen ind på begrebet folkelig forankring:

Han skriver:

“Flere end 50.000 danskere har nu valgt at støtte vores arbejde med faste, månedlige bidrag som Partnere eller Livliner. Hertil kommer i titusindvis af andre, der støtter gennem enkeltbidrag, køber vore kort og produkter, deltager i vore forskellige begivenheder m.m.

Men folkelig forankring er også, når de frivillige fra en af vore lokalafdelinger stiller op med en stand ved byens julemarked. Det er, når en af vore mange hundrede frivillige sælger UNICEF kort for os. Det er, når vore unge gademedarbejdere er i dialog med en mulig ny fast bidragyder, eller en af vore telemarketingmedarbejdere
kontakter en virksomhed for at få dem til at blive partner i kampen mod hiv/aids.

Det er, når vi holder foredrag eller viser gæster rundt på det store UNICEF-verdenslager i Københavns Frihavn. Det er, når skoleelever benytter vore undervisningsmaterialer, eller når en hel by beslutter sig for at blive årets UNICEF By.

Er man folkeligt forankret, så forpligter det. Det forpligter til løbende at vise, hvad man arbejder med, hvilke resultater man opnår, og hvordan man bruger pengene.

Med støtte fra danskerne har vi i 2006 bl.a. givet livsvigtig hjælp til forældreløse børn i 23 høvdingedømmer i Swaziland. Vi har hjulpet gadebørn i Bangladesh til at få en uddannelse. Vi har sikret akut nødhjælp til tusindvis af børn ramt af sult og borgerkrig på Afrikas Horn.

For alle disse – og mange flere – børn gør danskernes opbakning en konkret og altafgørende forskel. Og det er vel den bedste form for folkelig forankring, man kan forestille sig”, slutter Steen M. Andersen.

-Søe