USA har indført et verdensomspændende forbud mod, at amerikansk personel bruger tortur eller udsætter fanger for grusom behandling, sagde udenrigsminister Condoleezza Rice onsdag under et ophold i Ukraine, skriver Politiken Online.
Det sker efter at Condoleezza Rice på sin Europa-tur igen og igen har sagt, at USA ikke tillader tortur.
Rice sagde, at internationale konventioner om grusom, inhuman og nedværdigende behandling af fanger, omfatter “amerikansk personel hvor end de er, hvad enten de er i USA eller uden for USA”.
Amerikanske embedsmænd siger, at der er tale om et skifte i den amerikanske politik.