Om skribenterne
Helle Munk Ravnborg er forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke og seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier.
Frans Mikael Jansen er generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke
Det er efterhånden sagt så mange gange, at det nærmer sig en kliche – verden brænder!
De globale udfordringer hober sig op som aldrig før, og situationen kræver handling! Krigen i Syrien, den manglende respekt for grundlæggende menneskerettigheder, klimaforandringerne og den voksende globale ulighed er årsag til, at flere mennesker end nogensinde er på flugt eller ser som eneste udvej at forlade deres familie og hjemland for at finde et bedre og mere værdigt liv andre steder.
Det anslås, at omkring 15 millioner mennesker er på flugt i Afrika, og på verdensplan anslås det, at der er mere end 60 millioner mennesker på flugt.
Flygtningestrømme, migration, folkevandringer – hvad end man kalder det – har skabt en situation, som sætter Europas grænser og hele det internationale asylsystem under historisk pres.
Det betyder, at verdenssamfundet, EU og de enkelte lande står over for problemer, som kun kan tackles, hvis vi er villige til at gøre tingene radikalt anderledes, forstå årsagerne og er i stand til at finde løsningerne sammen.
Svært at tage seriøst
Derfor er resultatet af denne uges topmøde i den maltesiske by Valletta mildt sagt svært at tage seriøst.
Med et tilbud om en EU trust fund på godt 13 mia. kroner vil de europæiske ledere overtale afrikanske statsoverhoveder til at tage deres borgere retur.
Tankegangen om at finde fælles løsninger og i samarbejde med netop de lande, som migranterne kommer fra, er god nok.
Men det virker nærmest som et forsøg på at fodre hunden med dens egen hale, når man tager penge fra EU-landenes udviklingsbistand – altså penge der allerede er ’lovet ud’ som udviklingsbistand – for så at give dem én gang til, ja, som udviklingsbistand.
Samtidig er det – som også de afrikanske ledere har peget på – et ret beskedent beløb, når man tænker på, at EU for nylig har sat omtrent tre gange så mange penge til rådighed for Tyrkiet til landets håndtering af de store flygtningestrømme.
Et dansk bluffnummer
I forbindelse med topmødet i Valletta har Lars Løkke Rasmussen sagt, at "vi skal give assistance til de afrikanske lande, så de kan skabe udvikling og vækst og dermed skabe en situation, hvor de unge afrikanere tror på en fremtid i deres eget land og ikke søger mod Europa".
Han sagde også, at de afrikanske stater til gengæld må tage det ansvar på sig, at de tager deres statsborgere tilbage, hvis de ikke får ophold i Europa.
Det lyder umiddelbart fornuftigt. Problemet er blot, at ord og handling stikker i hver sin retning.
Fra dansk side er det et rent blufnummer. For sagen er jo, at Løkkes regering vil skære i bistanden, også til de afrikanske lande.
På samme måde som når man skærer ned på udviklingsbistanden for at finansiere behovet for en større indsats i de nærområder, hvor flygtningene kommer fra.
Samtidig kan det give nogen meget uheldige, nærmest perverse, incitamenter, hvis man begynder kun at give u-landsbistand til de lande, der tager deres borgere tilbage, hvis de er flygtet til Europa.
Det bliver helt Molbo-agtigt, hvis man ikke vil give ulandsbistand til at bygge landet op, men gerne giver arbejdsmigranterne en check med hjem, når man sender dem hjem.
Der skal meget mere end bistand til
Ud over at krigene i Syrien og Mali, og de meget spændte og ustabile situationer i Libyen, Nigeria, Sydsudan, DRC osv., kalder på langt større politiske løsninger end udviklingsbistanden nogensinde vil kunne løfte alene, er forslaget om en EU trust fund for migration et tegn på en problematisk tendens til, at udviklingsbistand og sikkerhedspolitik smeltes tættere sammen.
Der skal langt mere end både trust funds og udviklingsbistand til for at skabe de forandringer, som kan gøre op med den voksende globale ulighed og det faktum, at millioner af unge afrikanere mangler et ordentligt job at stå op til om morgenen, så de kan skabe en fremtid for dem selv og deres nærmeste.
I stedet for at tale om trust funds, øget grænsebevogtning og asylstramninger burde de europæiske ledere lige nu benytte sig af lejligheden til, sammen med deres afrikanske kolleger, at give de fælles handels- og investeringsaftaler et grundigt eftersyn, så de kunne bidrage til at lukke den voksende ulighedskløft mellem de to kontinenter snarere end at udvide den.
Ligeledes burde de være optagede af at modernisere det internationale skattesystem, så vi får gjort op med skattely og de skatterabatter, som hvert år dræner udviklingslandene for milliarder i tabte skatteindtægter – penge, landene kunne have brugt på at skabe bedre levevilkår og for deres egne befolkninger.
Hvert år forsvinder 345 milliarder kroner ud af Afrika
Estimater i en 2015-rapport fra FN's High Level Panel on Illicit Financial, som er ledet af Sydafrikas forhenværende præsident, Thabo Mbeki, viser, at det afrikanske kontinent mister over 345 milliarder kroner om året på grund af metoder, praksis og økonomisk kriminalitet, der har til formål at flytte finansiel kapital ud af et land, i uoverensstemmelse med national eller international lovgivning.
Dette kan kun lade sig gøre på grund af skattely og manglende gennemsigtighed.
Hertil kommer estimater, der viser, at vestafrikanske lande alene mister knap 67 milliarder kroner om året på grund af de skatterabatter, virksomheder får.
Der er brug for omfordeling af de penge, som allerede cirkulerer i verden, og det skal ske på en måde, så den aktuelle vækst i udviklingslandene ikke kun kommer en privilegeret elite til gode men fordeles retfærdigt i hele samfundet.
For at det kan lykkes, skal der et stærkt civilsamfund til, modige, kritisk tænkende borgere, som er bevidste om egne rettigheder og i stand til at holde magthavere og myndigheder på alle niveauer af samfundet, til ansvar.
Det kræver støtte til civilsamfundet, det kræver et stærkt og fokuseret myndighedssamarbejde, ikke udveksling af gyldne EU-gulerødder mellem verdensfjerne europæiske og afrikanske regeringsledere.
Se også rapport How Tax Havens Plunder the Poor fra ActionAid, som Mellemfolkeligt Samvirke er en del af.