Mineralvandsfirmaet Aqua dor og Dansk Røde Kors lancerer en utraditionel kampagne, der skal skaffe penge til rent drikkevand i en række afrikanske lande, skriver Røde Kors i en pressemeddelelse tirsdag.
Kampagnen præsenteres ved et pressemøde torsdag den 17. marts kl. 13 på Ideal Bar, Vega, Enghavevej 40, Kbn V af blandre andre modellerne Louise P og Christian Hald, generalsekretær i Dansk Røde Kors, Jørgen Poulsen, og Aqua dors stifter, Allan Feldt.
Kampagnen skal være med til at sætte fokus på de alvorlige globale vandproblemer, hvor mere end en milliard mennesker lever uden adgang til rent vand. Helt konkret vil kampagnen skaffe midler til at sikre vand til Afrika. Det er det kontinent, hvor Dansk Røde Kors har sværest ved at skaffe midler til hjælpearbejdet.
Kampagnen er udviklet i Dansk Røde Kors pengeynglerklub Klub 10. Den var oprindelig planlagt til januar, men blev udskudt på grund af tsunamien i Asien. Ved pressemødet vil kampagnen blive præsenteret i sin helhed.
Yderligere oplysninger hos Eva Kruse, 6 agency, der har lavet kampagnen, på
33 18 14 14 eller Dansk Røde Kors, pressechef Helge Kvam 20 62 22 33.