Veje på Vestbredden – kun for jøder

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Der er helt specielle regler for, hvem der må bruge hvilke veje på Vestbredden. I en rapport fra 13. september kalder den israelske menneskeretsorganisation BTselem reglerne restriktionerne på palæstinensisk færdsel “et vej-regime”.

Ifølge BTselem må det nye vidtforgrenede israelsk-byggede vejnet stort set kun benyttes af jøder – trods forsikringer om, at palæstinensere også må bruge vejene, skriver Folkekirkens Nødhjælp i en presserundsendelse torsdag.

BTselem vurderer, at formålet med Israels nye vejnet primært er at betjene og sikre de jødiske bosættelser. Omfartsvejene gør det muligt at køre til bosættelserne uden at passere gennem palæstinensiske landsbyer.

Samtidig har Israel anlagt andre veje, hvis formål er at fungere som fysiske forhindringer for udbygning af palæstinensiske byer.

Selv om Israel konsekvent fastholder, at vejene også er til gavn for palæstinenserne, har Israel de sidste 4 år indskrænket den palæstinensiske færdsel – både på disse omfartsveje og mange andre af hovedfærdselsårerne på Vestbreden. Israelere kan frit benytte alle vejene.

De israelske restriktioner omfatter 41 hele vejstrækninger og dele af andre vejstrækninger, i alt cirka 700 km. af vejnettet på Vestbredden.

Der findes 3 slags restriktioner:

Totalt forbud: 17 vejstrækninger på i alt 124 km. kan udelukkende benyttes af israelere, herunder de såkaldt “sterile vejstrækninger”, som er forsynet med bemandede check points for at sikre, at kun israelske køretøjer får lov at passere.

Delvist forbud: Palæstinensere skal have speciel tilladelse for at benytte 10 vejstrækninger på i alt 244 km. Tilladelserne udstedes af den israelske civiladministration, en egenmægtig og uigennemskuelig instans.

Begrænset tilladelse: Palæstinenserne kan almindeligvis færdes på 14 vejstrækninger på ca. 365 km. men de fleste tilkørsler til disse veje er forsynet med vejspærringer. I de fleste tilfælde er man nødt til at passere et bemandet checkpoint for at få køre ind på disse veje.

“Vej-regimet” gennemtvinges ifølge BTselem med checkpoints og vejspærringer. Herudover håndhæver Israel skrappe færdselsregler overfor palæstinensere og konfiskerer køretøjer, der benytter de forbudte veje.

Grundlaget for denne praksis findes hverken i færdselsloven, i politivedtægten eller via skiltningen på vejene. Den er udelukkende baseret på mundtlige ordrer til soldater, der gør tjeneste i områderne.

Alle palæstinensere udgør en sikkerhedsrisiko

Israels vejpolitik bygger ifølge BTselem på den antagelse, at alle palæstinensere udgør en sikkerhedsrisiko, og derfor kan deres bevægelsesfrihed indskrænkes.

Den antagelse kalder BTselem racistisk, og organisationen mener ikke, at en sådan antagelse kan retfærdiggøre en politik, som rammer hele den palæstinensiske befolkning – og som krænker dens ret til ligeværd og bevægelsesfrihed.

Resultatet af det israelske “vej-regime” er, at palæstinenserne er henvist til at benytte lange, snørklede omveje, enten gennem tætbefolkede byområder eller ad nedslidte grusveje gennem bjergene.

Ifølge BTselem forringer restriktionerne alle aspekter af dagliglivet på Vestbtredden; økonomi, sundhedstilstand, uddannelsesniveau – og griber voldsomt ind i familieliv og sociale netværk.