Venezuela protesterer mod løsladelse

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Venezuela har fået USAs løsladelse af Luis Posada Carriles på dagsordenen i Organisationen af Amerikanske Stater, (OAS).

I følge den Venezuelanske, pan-latinamerikanske TV-station, TeleSur, ønsker Venezuela dermed at få en international reaktion på løsladelsen, som landet protesterer på det kraftigste imod.

Luis Posada Carriles betragtes i Venezuela og Cuba som en terrorist.

Begge lande mener at kunne bevise, at han stod bag sprængningen af et cubansk passagerfly over Venezuelansk område i 1976, da 73 mennesker blev dræbt.

Desuden bombeattentater i Havana, Cuba, i slutningen af 90erne og en række forsøg på attentater mod Cubas præsident, Fidel Castro.

Carriles blev i 1985 anholdt i Venezuela for fly-attentatet, men det lykkedes ham at flygte.

Senere blev han anholdt i Panama og overdraget til USA, hvor en domstol nu, efter flere års retssager, har løsladt ham.

Den beslutning har vakt vrede i Cuba og Venezuela, som ønsker at sætte fokus på hvad de betegner som USAs dobbeltmoral.

– Midt i krigen mod terror, nægter USA at erklære Luis Posada Carriles for en terrorist på trods af, at han beviseligt står bag frygtelige handlinger, udtaler Venezuelas ambassadør i USA, Bernardo Álvarez til TeleSur.