Venskabsgrupper: Hold fast i u-landsoplysningen Ulla Tørnæs

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

90 personer fra hele landet, med meget forskellig baggrund, uddannelse og alder – og gæster fra Ghana har i forrige weekend deltaget i det årlige Ghana Seminar på Øm Borgen ved Ry.

De endte med at vedtage følgende udtalelse:

Seminaret blev arrangeret af Ghana Venskabsgrupperne med tilskud fra Danida, så vi som deltagere for en overkommelig pris kunne mødes for at lære og diskutere årets tema ”Fair Trade – lige adgang til marked og handel for alle” – herunder invitere eksperter fra bl.a. MS, Landbohøjskolen og Ghana.

Seminaret har været en unik måde at tilegne sig vanskelig viden og har givet os som deltagere ideer til, hvordan vi i vores daglige sammenhænge – i andre foreninger, på skoler, højskoler, universiteter og arbejdspladser – kan engagere flere danskere i arbejdet for en mere retfærdig verden – herunder også mere fair handelssystemer.

Ghana Seminaret har fået knap 29.000 kr. i tilskud fra Danidas oplysningsbevilling. Hvis udviklingsminister Ulla Tørnæs forslag om at afskære NGOerne fra i fremtiden at søge disse penge, risikerer Danmark at ramme lige præcis det folkelige forankrede u-landsarbejde Ghana Venskabsgrupperne og andre NGOer står for.

Vi vil vove at påstå, at tilskuddet til dette arrangement og eksempelvis det lærerudvekslingsprogram, vi hvert år gennemfører med lærere fra Ghana og Danmark (også med tilskud fra Danida) har en betydelig effekt for inddragelse af almindelige danskere i hele landet i Danmarks udviklingsarbejde.

Vi vil derfor gerne opfordre dig til at tage forslaget af bordet, Ulla Tørnæs. Verden har i dag endnu mere end tidligere brug for så bred og folkelig deltagelse i arbejdet for en mere retfærdig og tryg verden.

De tilskud, du nu vil skære væk, har efter vores mening en langt større værdi end de 32 millioner kroner, det beløber sig til.

Med venlig hilsen

Deltagerne i
Ghana Venskabsgruppernes
Ghana Seminar 2005