Venstre vil skære dybt: En milliard færre u-landskroner

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Udviklingsbistanden skal reduceres med en milliard, ligesom vi bør støtte færre lande og fremover lægge 80 procent af den bilaterale bistand i Afrika mod ca 60 pct. i dag, siger udviklingsordfører Jakob Ellemann-Jensen (V) til netsitet altinget.dk søndag.

Venstre vil sænke bistandens andel fra 0,83 til 0,78 procent af vor bruttonationalindkomst (BNI). Det ville i 2013 have betydet et fald på en milliard kroner ud af en samlet udviklingsbistand på 16 milliarder.

Men alle områder skal holde for i en tid med økonomisk krise, mener Jakob Ellemann-Jensen.

Han gør gældende, at man bedst skaber vækst i både Danmark og u-landene ved at lave en udviklingspolitisk strategi, der sikrer, at danske virksomheder kan profitere af bistanden.

“Et godt hjerte bliver ikke mindre godt af, at vi også får noget ud af det. En god aftale er god for begge parter. Vi skal sikre bæredygtig udvikling, hvor projekterne i u-landene ikke bare falder fra hinanden, når vi trækker os ud,” siger han til sitet.

“Det gør vi ved at fokusere mere på erhverv og vækst. Vi skal hjælpe erhvervsvirksomheder, der forsøger sig i u-lande”, anfører han.

De 24 prioritetslande skal ikke blot skæres ned i tal, men bistanden også omlægges i endnu højere grad mod det afrikanske kontinent, mener det store oppositionsparti.