Oplysningen herhjemme om u-landene rammes. Det samme gør en stribe FN-organisatoner, og selv om nogle hug er mere onde end andre, så lad os tage nogle af de ondeste først.
Hvad med de hundreder af millioner fattige småbønders advokat, “Den Internationale Fond for Landbrugsudvikling” (IFAD)?
Den var uheldig, rigtig uheldig, for Danmark nåede ikke at indgå tilsagn om de ellers lovede 100 mio. kr., når fondens pengetank skulle fyldes op i år.
De skulle være lagt i kassen for de næste tre år. Sådan kommer det ikke til at gå. Venstre-regeringens finanslovsforslag sletter ikke blot noget af SR-regeringens påtænkte bidrag. Det fjernes helt.
Hvorfor nu det? Her er det, at det onde kommer ind.
Gør fonden da ikke det rigtige?
Danida, som skriver anmærkningerne herom i finansloven, bemærker:
“IFAD yder lån på gunstige vilkår samt i begrænset omfang gavebistand for at bekæmpe fødevareusikkerhed og fattigdom i landområderne med særlig fokus på småbønders produktionsvilkår og organisering.
IFAD spiller således en rolle i forhold til 2015-målet om halvering af sult. IFAD’s virke er i god tråd med Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde (2012), særligt prioritetsområdet grøn vækst.
Men er den nytænkende og spændende?
Danida skriver:
IFAD støtter et bredt spektrum af aktiviteter inden for landbrugssektoren i udviklingslandene. Et overordnet mål er at afprøve og udrulle i større skala innovative investeringsmuligheder for smålandbrug.
Et andet hovedmål er at bidrage til udvikling af værdikæder for at fjerne hindringer for vækst og beskæftigelse i fattige landområder.
Hjælper fonden så i Afrika, sådan som Venstre så gerne vil?
Danida: IFAD’s primære indsatsområde er Afrika syd for Sahara.
Hjælper den de svageste stater og kvinderne, som Venstre også gerne vil?
Danida: 40 pct. af fondens portefølje tilfalder skrøbelige stater. Inddragelse af kvinder, unge og oprindelige folk har en fremtrædende plads i IFAD’s aktiviteter.
Lederudvikling af unge og kvinder på landet, kapacitetsudvikling af småbønders organisationer og træning af kvindelige barfodsjurister i jordretsspørgsmål udgør eksempler på IFAD’s tilgang.
Gør IFAD det godt nok?
Danida: IFAD har gjort fremskridt i forhold til effektivitetsmål og ligestillingsbudgettering. Eksterne evalueringer bekræfter billedet af en organisation i fremdrift, hvilket ligeledes er dokumenteret i den multilaterale analyse 2013.
Bør IFAD have flere penge?
Danida: Som følge af IFAD’s relevans, effektivitet og resultatopnåelse i felten vil det danske bidrag i 2015 blive forøget med 15 mio. kr. til 100 mio. kr. for 2016-2018.
Det var udgangsbønnen i finanslov 2015. I Venstres udgave for 2016 står der, at IFAD ikke passer ind i fokuseringen af den danske bistand.
Man kunne spørge: Fokuseringen på hvad?
Så det er en ond og meningsløs besparelse. For selvfølgelig vil alle aktører gøre det godt, men det er sjældent at en af dem rammer de oprindelige intentioner med dansk u-landsvirke SÅ præcist.
Nemlig at nå ud til de fattigste i de fattigste lande. Dem, der slider nede på samfundets bund. Og dér, hvor der er flest af dem.
Mere om IFAD på http://www.ifad.org
Se også om, da fonden fik fyldt sin pengetank i 2011 på
http://u-landsnyt.dk/nyhed/19-12-11/fns-fond-milliarder-af-fattige-i-landdistrikterne
Der er andre onde besparelser
Det globale system af centre for landbrugsforskning (CGIAR– eller “Cigaren”) er sporhunde i at fremtrylle bedre afgrøder og dermed mad på bordet – alt fra kartofler til kassava.
Derfor har de nu 15 centre næppe uden grund haft særlig bevågenhed fra et traditionelt landbrugsland som Danmark.
SR-regeringen ville derfor støtte centrene med 105 mio. kr. over tre år, nogenlunde samme niveau som længe.
Men nej, Venstre-regeringen lader intet tilbage. Ikke en krone.
Mere om forskningscentrene verden over på http://www.cgiar.org
Se tillige gennemgangen af besparelserne land for land på
http://globalnyt.dk/content/overblik-over-bistandshugget-land-land
Når Danmark melder sig – helt – ud
Andre besparelser gør mindre ondt, men kan i nogle tilfælde virke bizarre.
Tag bare FNs Organisation for Industriudvikling (UNIDO) i Wien, som oplever, at Danmark simpelt hen melder sig ud for ikke at skulle betale kontingent. Så sparer man 6,1 mio. kr. i alt. Skridtet er ganske usædvanligt.
I Wien ligger også FNs kontor for bekæmpelse af narkotika og kriminalitet (UNODC). Her melder vi os ikke ud, men sletter enhver bistand.
Det samme gælder FNs Organisation for Videnskab, Uddannelse og Kultur (UNESCO), som fra sit sæde i Paris må se ethvert dansk bidrag udover medlemskontingentet forsvinde.
Eller hvad med den hjemlige bevilling til at oplyse om u-landene og bistanden dertil?
Den får et ordentligt tryk seksten. Samlet set reduceres Danidas Oplysningsbevilling, rejsestipendierne og Danidas egen oplysningsvirksomhed fra påtænkte 60 mio. i 2016 og 2017, til 40 mio. i 2016 – og for 2017 er der slet ikke skrevet tal på.
Da pengene til Danidas oplysningsbevilling, som bestyres af et særligt udenhus udvalg, var sat ekstraordinært op til 48,7 mio kr. i 2015, rammer det ekstra hårdt, når alene denne post er skrabet ned til 20 mio. i 2016.
Hvorimod Danidas oplysning – mest om sig selv – “kun”falder fra 20 til 19 mio. Rejsestipendierne slipper med en lille fil på 300.000 kr. – fra 1,3 mio.til en rund million.
Tilbage til FN og en dansk generaldirektør, der får en lang næse
De færreste tvivlede på, at FNs centrale og koordinerende organ for bistanden, Udviklingsprogrammet UNDP, igen ville få sparekniven. For det er nemt og hurtigt at spare her. Sådan gik det også.
Mens SR ville stille 345 mio. kr. til rådighed, vil venstrefolkene skære løs – ned til 180 mio. kr. i 2016 og 252 mio. i årene 2017 til 2019.
På miljøfronten er listen over besparelser ligeledes lang; her skal blot nævnes en ganske usædvanlig af slagsen. Det er Verdensunionen for Naturbevarelse (IUCN) i Schweiz, som råder over klodens suverænt største videntank om vort miljø og dets dyre- og planteliv.
Den har nærmest været selvskrevet til at få pæn dansk støtte og fik senest et to-årigt tilsagn for 2015-16 på 50 mio. kr. Måske var det en af årsagerne til, at en kendt dansker i internationalt arbejde, Inger Andersen, kunne bytte sin direktørstol i Verdensbanken i Washington ud med posten som generaldirektør for IUCN fra januar.
Mere om hende på
http://www.iucn.org/about/union/secretariat/director_general
Hun må have fået en brat opvågnen, da hun læste Venstre-regeringens finanslovsforslag. Der er ikke tale om at skære ned. Nej, den danske støtte fjernes helt.
Begrundelse? “Under hensyntagen til danske udviklingspolitiske prioriteter og den samlede fokusering af udviklingssamarbejdet planlægges der ikke fortsættelse af kernbidraget til IUCN”, hedder det.
Man kan vist godt tillade sig at bemærke, at magen til vrøvl skal man da lede længe efter. Er verdens største og alment anerkendte videntank om den truede natur og dermed vort livsgrundlag ikke en prioritering værd længere? Ikke en krone? Mon det?
Lyspunkter i mørket
For FN som for andre er der selvfølgelig lyspunkter i mørket.
FNs Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) – som vor fhv. statsminister kandiderer til chefposten for – mærker ikke sparekniven, man får uforandret 160 mio. kr. årligt i kernebidrag.
Det samme gælder FNs humanitære koordinatorenhed OCHA, som også uforandret modtager 30 mio. kr., hvorfor Danmark forsat er en af dens ti største donorer.
Med i dette tilgodesete humanitære selskab er også FNs ambulancefond til humanitære katastrofer, CERF, der igen i 2016 kan regne med 100 mio.
Vægten på det humanitære nødhjælpsarbejde drypper tilmed på flere større danske NGOer, som ellers rammes af nedskæringer i deres egentlige u-landsvirke – nemlig den klassiske langsigtede bistand, hvor grønthøsteren kører.
Danidas pulje for “strategiske partnerskaber og nødhjælp“- som udføres af nært tilknyttede og udvalgte NGOer – er nemlig sat i vejret fra 644 til 674 mio. kr. Og det gavner adskillige danske NGOer, som får penge herfra til nødhjælp og andre humanitære opgaver. Så hvad de taber på gyngerne, vinder de på karusellerne, så at sige.
Til sidst kan det konstateres, at dav. udviklingsminister Christian Friis Bachs (R) forsøg på at skabe en mere “ren” bistand, eller i hvert fald skille revl fra krat, er afskaffet.
Han inddelte bistanden i en fattigdomsorienteret ramme og en global ramme til alt det andet. Måske blot et spædt forsøg på varedeklaration, men dog et forsøg.
Rammerne er forsvundet som dug for solen i Venstres hænder. Og det er i grunden er ikke så mærkeligt, når man ser hvad der ligger på bordet.