Det begyndte på et hotel i Bethlehem, hvor en gruppe græske turister havde boet i slutningen af februar. Det var torsdag 5. marts, og sundhedsministeren i det palæstinensiske selvstyre på Vestbredden, Mai Kaileh, meddelte på et pressemøde, at myndighederne denne dag havde konstateret de første tilfælde af Covid-19. Mai Kaileh fortalte, at flere af de græske turister var blevet testet positive for coronavirus, der forårsager sygdommen Covid-19, da de kom hjem. 20 medarbejdere på hotellet blev efterfølgende testet, og syv af testene var positive.
Samme dag erklærede premierminister Mohammad Shtayyeh undtagelsestilstand på hele Vestbredden for at give myndighederne mulighed for at sætte ind mod smittespredningen.
Bethlehem blev lukket ned af myndighederne senere på dagen. I hovedstaden Ramallah blev universitetet lukket, og det samme gjorde skolerne. Tirsdag blev også byens restauranter og caféer lukket i et forsøg på at undgå at spredning af smitten.
To dage senere blev flere hoteller på Vestbredden lukket og turisterne sat på busser til Ben Gurion-lufthavnen i Israel.
Ved midnat mellem tirsdag og onsdag blev Karama-grænseovergangen mellem Jordan og Vestbredden lukket for rejsende fra Vestbredden. Palæstinensere, der har opholdt sig i Jordan eller er rejst via Jordan, har dog fortsat mulighed for at komme hjem.
Overgangen er den eneste adgang, som indbyggerne på Vestbredden har for at rejse ud i verden. Grænseovergangene til Israel kan palæstinenserne kun benytte med særlig tilladelse, men de må ikke benytte de israelske lufthavne.
I skrivende stund er der konstateret 44 tilfælde på Vestbredden, hvoraf de 40 er i Bethlehem.
Onsdag strammede myndighederne yderligere grebet om byen. Det er nu forbudt at rejse ind i Bethlehem-regionen og indbyggerne i byen og to mindre nærliggende byer, Beit Jala og Beit Sahour, har fået besked om, at de skal lade være med at forlade deres hjem.
Onsdag annoncerede premierministeren, at fra på søndag og en måned frem vil det ikke være muligt for palæstinensiske arbejdere, der arbejder i Israel, at krydse grænsen fra Vestbredden.
Ifølge den israelske avis The Jerusalem Post arbejder der omkring 65.000 palæstinensere i den israelske bygningsindustri alene, og når de fra søndag ikke kan komme på arbejde, kan det få alvorlige økonomiske konsekvenser for tusinder af palæstinensiske familier. Derfor opfordrede premierministeren også arbejderne til at arrangere det sådan, at de kan opholde sig på deres arbejdssted i den måned, som grænselukningen foreløbig er sat til at vare.
Noget ”de” har skabt
”Det er jo noget, som de har skabt for at bekæmpe Kina og Iran,” sagde receptionisten på hotellet i Jerusalem, hvor jeg boede med udviklingsminister Rasmus Prehns følge, da han i løbet af to dage besøgte en række danskstøttede projekter på Vestbredden. Det var coronavirusset, receptionisten talte om, og ”de” var vist nok nogen i det mere skumle spektrum af USA’s hemmelige tjenester.
Eksemplet illustrerer den tvivl på autoriteters forklaringer på stort og småt, som er udbredt blandt palæstinenserne. Tvivlen fører til tider til vilde rygter og sammensværgelsesteorier og hjælpes på vej af den ofte langsomme og mangelfulde information fra myndighederne.
Mangelfulde eller modsigende oplysninger fra myndighederne kom for eksempel i mandags, da guvernøren for Tulkarm ifølge det palæstinensiske nyhedsbureau WAFA meddelte, at byen nu blev lukket helt af for omverdenen. Kort tid efter kom der en meddelelse fra premierministeren, hvor det lød, at beslutningen ikke var taget endnu.
Urigtige nyheder – “fake news” – om coronavirus er da også udbredte, især på de sociale medier, fortæller Jeppe Nybroe, der er kommunikationschef i Det Danske Hus i Palæstina, som ligger i Ramallah. Myndighederne forsøger at dæmme op for de urigtige nyheder. Tirsdag blev en mand anholdt for at have sat et rygte i gang om, at der befandt sig fire smittede på et hotel i Ramallah, fortæller Jeppe Nybroe fra Ramallah.
Mandag 9. marts besøgte han og jeg Hebron i den sydlige del af Vestbredden. Det var tydeligt, at turistbutikkerne savnede kunder, og da vi ville besøge en moske i den centrale del af byen, blev vi afvist. Lukket på grund af corona. Men resten af byen virkede på overfladen upåvirket.
Netop som vi sad i bilen på vej ud ad Hebron igen, tikkede der en besked ind om, at der var konstateret et coronatilfælde i byen og at guvernøren ville lukke byen ned. Det viste sig senere at være delvist falsk alarm, for guvernørens besked handlede om, at caféer, restauranter og lignende skulle lukkes.
”Rimeligt og nødvendigt”
Myndighedernes tiltag på Vestbredden ser dog ud til at have en vis opbakning i befolkningen.
”Tiltagene er rimelige og helt nødvendige,” lyder det for eksempel fra Nada Majdalani, der er direktør for Ramallah-afdelingen af miljøorganisationen Ecopeace, der arbejder på tværs af Israel, Palæstina og Jordan. Jeg mødte hende på hendes kontor tirsdag 10. marts i en helt anden anledning, men som mange andre samtaler i denne tid drejede også denne samtale omkring coronavirusset.
Hun har to små børn, der ikke kan komme i skole, så hun og hendes mand skiftes nu til at passe dem hjemme, mens den anden tager nogle timer på arbejdet. To dage senere sad jeg i præcis samme situation hjemme i Danmark.
”Det er klart, at det er meget forstyrrende for hverdagen, men jeg støtter 100 procent op om det. Vores sundhedssystem er ikke ret godt, og hvis der kommer for mange tilfælde, så er jeg bange for, at det bryder sammen. Derfor er det nødvendigt at gå lidt drastisk til værks,” lød det fra hende.
Flygtninge i farezonen
En af de primære anbefalinger for at undgå smittespredning er at holde afstand til andre mennesker. Men flere steder i de palæstinensiske områder lever befolkningen under forhold, der gør det vanskeligt at praktisere.
På Vestbredden bor 830.000 palæstinensiske flygtninge og knap en fjerdedel af dem bor i flygtningelejre, der i visse tilfælde kan sammelignes med slumkvarterer. Her bor folk tæt på hinanden og de sanitære forhold er i forvejen ikke gode.
Dertil kommer høj arbejdsløshed og udbredt fattigdom, hvilket har en negativ indflydelse på den samlede sundhedstilstand.
Jeg forsøgte at komme til at besøge en af Ramallahs flygtningelejre, Jalazone, der mest er at sammenligne med et slumkvarter. En lokal FN-ansat havde skaffet mig navnet og et WhatsApp-nummer på en mand i lejren, der nok kunne give mig en rundvisning.
Han var meget imødekommende, men kunne ikke love noget, sagde han i telefonen. Repræsentanter for de forskellige lejre skulle mødes for at diskutere, hvordan de skulle håndtere coronasituationen, og så ville han kunne give mig et svar. Det endte med et nej – der skulle ikke nogen på besøg i lejrene, mens coronakrisen raser.
5.200 mennesker på hver kvadratkilometer
Det palæstinensiske selvstyreområde er delt i to – Vestbredden, der ligger mellem Israel og Jordan og Gaza, der ligger klemt inde mellem Israel og Egypten ud mod Middelhavet.
I Gaza lever langt størstedelen af befolkningen meget tæt. Her er omkring 1,4 millioner ud af den samlede befolkning på 1,9 millioner flygtninge. Godt fire ud af 10 af dem bor i flygtningelejre, hvor forholdene er væsentligt ringere end på Vestbredden på grund af den 13 år lange israelske blokade af enklaven og ødelæggelser forårsaget af israelske angreb under den årelang konflikt mellem Israel og Hamas-bevægelsen, der har magten i Gaza.
Gaza er alt i alt 365 kvadratkilometer – eller på størrelse med Mors i Nordjylland – og der bor i gennemsnit godt 5.200 mennesker på hver af kvadratkilometerne. Befolkningstætheden ligger et sted mellem Amsterdams og Madrids.
Der er endnu ikke rapporteret om tilfælde af coronavirus i Gaza. Men hvis – eller nok snarere når – det kommer, så er befolkninger her stillet væsentligt dårligere end indbyggerne på Vestbredden. Der er indtil videre 1.400 i karantæne på grund af mistanke om smitte.
I sommeren 2018 beskrev FN’s særlige rapportør for menneskerettigheder i de besatte palæstinensiske områder, Michael Lynk, Gazas sundhedssystem som værende ”på sammenbruddets rand”. Hvor det stiller Gaza-indbyggernes sundhedssystem i dag er uklart. Men intet tyder på, at det har fjernet sig fra afgrundens rand.
Enklaven mangler medicinsk udstyr og sundhedssystemet er så svagt, at israelske myndigheder i 2019 advarede om, at det snart kunne være umuligt for Israel at udføre militære angreb, fordi der knap ville være mulighed for at behandle sårede i Gaza.
I de seneste dage har de israelske myndigheder sendt udstyr til corona-test ind i enklaven for at støtte de lokale sundhedsmyndigheder.
Hertil kommer at infrastrukturen – elektricitetsforsyningen, vandforsyningen og kloaksystemerne – er nedslidt og delvist ødelagt på grund af gentagne israelske bombninger.
Den høje befolkningstæthed kombineret med elendig infrastruktur og et sundhedssystem på sammenbruddets rand gør, at selv enkelte coronasmittede vil kunne sætte gang i en uoverskuelig smittespredning og derefter en ødelæggende overbelastning af hospitalerne.
På grund af det dårlige sundhedssystem og den udbredte fattigdom – blandt andet forårsaget af en arbejdsløshedsprocent på 53 procent – er mange af indbyggernes sundhedstilstand i forvejen udfordret.
