Brasilien står over for coronakollaps
Brasilien er blandt de lande, der er hårdest ramt af coronapandemien. Siden slutningen af januar har 1.000 mennesker i gennemsnit mistet livet hver dag som følge af virussen. Det samlede dødstal er i skrivende stund 261.188.
Og eksperter frygter, at det bliver værre endnu.
”Marts kan blive historiens værste måned for Brasilien,” advarer Miguel Nicolelis, en kendt forsker og læge, til CNN Brasil. I interviewet retter Nicolelis, der også står i spidsen for den enhed, der rådgiver om Covid-19-håndteringen i den nordøstlige del af det enorme sydamerikanske land, også kraftig kritik mod landets centrale myndigheder for ikke at have håndteret pandemien ordentligt og informeret om, hvor farlig virussen er.
Det afviser præsident Jair Bolsonaro. Det er veldokumenteret, at den højreorienterede præsident har bagatelliseret virussen fra begyndelsen, og så sent som i slutningen af februar, langede han i et opslag på Facebook ud efter ansigtsmasker og hævdede – med reference til et uspecificeret tysk studie – blandt andet, at maskebæring kunne give koncentrationsbesvær, irritation og nedsat lykkefølelse.
Delstaternes fælles sundhedsorganisationen, Conass, har anmodet landets sundhedsministerium om at indføre en national lock down og natligt udgangsforbud – mens Conass venter på en tilbagemelding og præsidenten stædigt kigger den anden vej, fortsætter den brasilianske Covid-19-variant med at sprede sig fra epicentret i byen Manaus til resten af landet – og resten af verden.
Det beretter Roar Nerdal, der er bosiddende i Salvador, Brasilien, i norske Bistandsaktuelt.
Journalisten Malalai Maiwand blev begravet 10. december 2020, efter at hun og hendes chauffør blev dræbt under et angreb på deres bil i Jalalabad.
Foto: Wali Sabawoon/Anadolu Agency via Getty Images
Tre kvindelige journalister dræbt i Afghanistan
Mens Covid-19 fortsætter med at tage livet af folk rundt om på kloden, bliver ekstremister i Afghanistan ved med målrettet at angribe og myrde landets mediefolk.
Tirsdag den 2. marts var det tre kvindelige journalister, der blev skudt ned, da de var på vej hjem fra deres arbejde hos Enikass Radio og TV i Jalalabad. En fjerde kvinde blev såret. De tre journalister var mellem 20 og 25 år.
Islamisk stat har taget ansvar for angrebet, der minder om et lignende angreb, gruppen stod bag i december, hvor en 26-årig tv- og radiovært hos Enikass blev dræbt.
Afghanistan er, sammen med Mexico, det farligste land i verden at være journalist i. Siden begyndelsen af november har angrebne mod mediefolk i det krigshærgede land taget til.
Det har skabt ”udbredt panik blandt medier og journalister i hele Afghanistan. Angrebene har haft en mærkbar negativ indvirkning på upartisk og objektiv rapportering, hvor mange journalister indrømmer at genoverveje, både hvordan og om de skal rapportere om visse emner af frygt for repressalier – hvilket reelt svarer til den stadig mere udbredte praksis med selvcensur,” skriver AJSC, Afghan Journalists Safety Commitee, der arbejder for at fremme afghanske journalisters sikkerhed, i sin årsrapport for 2020.
I 2020 registrerede organisationen 132 angreb på journalister og mediearbejdere. Det dækker over drab, fysisk vold, psykiske overfald, kidnapning, trusler m.m. Det er en stigning på 26 procent i forhold til 2019.
Efterladte og protestanter viser deres fortsatte modstand mod militærkuppet ved at lave tre-finger-salut til begravelsen af tre demonstranter i tyverne, der blev dræbt under sikkerhedsstyrkernes angreb på protesterne 5. marts.
Foto: Stringer/Getty Images
Myanmars regeringsstyrker skyder med skarpt mod demonstranter
”Den sorteste dag siden kuppet”.
Sådan betegner FN’s særlige udsending i Myanmar onsdag den 3. marts, hvor sikkerhedsstyrker åbnede ild mod demonstranterne. Mindst 38 mistede livet.
Læs også: DIIS-forsker: Derfor tager militæret magten i Myanmar
Siden militæret tog magten ved et kup i det asiatiske land den 1. februar, har befolkningen markeret deres utilfredshed gennem fredelige protester – i midten af februar samledes mere end 100.000 i gader rundt om i landet for at vise deres støtte til den fængslede demokratisk valgte leder Aung San Suu Kyi.
Militærstyrets respons har været knap så fredelig. Medier har kunnet rapportere om sikkerhedsstyrkers stadig øgede aggressivitet og brug af vold mod demonstranterne, der altså – indtil videre – kulminerede den 3. marts.
Videooptagelser fra landets største by, Yangon, viser blandt andet også, hvordan politiet har angrebet og tæsket ambulancepersonale.
Herman Chinery-Hesse har skabt en succesrig tech-forretning i Ghana.
Foto: Per-Anders Pettersson/Getty Images
Afrikanske historier, fortalt af afrikanere på en afrikansk måde
Yoruba. Amharic. Swahili. Selvom de afrikanske sprog er modersmål for de afrikanske befolkninger, er det sjældent, at afrikanere har mulighed for at fortælle deres historier, hvis ikke de mestrer kolonimagternes engelske, franske eller portugisiske. Og det er endnu sjældnere, at disse historier når et bredere publikum.
Det vil Herman Chinery-Hesse gøre op med.
Han er tech-entreprenør og Ghanas svar på Bill Gates, og har udviklet lydbogsappen Afrikan Echoes, der giver afrikanere mulighed for at lytte, downloade og dele unikt indhold på deres modersmål.
Det skriver det online litteraturmagasin Brittle Paper.
Appen er designet til at understøtte brugergeneret indhold og indholdsdeling. Via Bluetooth kan brugere dele indhold med hinanden, og det er derfor ikke nødvendigt at have en god internetforbindelse. Derfor håber Chinery-Hesse også at nå den målgruppe, der er mobilbrugere og bor på landet uden stabil adgang til internettet.
”De historier, vi kommer til at skabe, er historier fra hele Afrika. Det er ikke by til by. Det er mobiltelefon til mobiltelefon, landsby til landsby,” siger Herman Chinery-Hesse i et interview med CNN.
”Vi vil gerne skabe muligheden for, at ikke-afrikanere kan lytte til afrikanske historier, fortalt af afrikanere på en afrikansk måde.”
Afrikan Echoes bliver efter planen lanceret til Android-telefoner i løbet marts og vil til at begynde med have cirka 50 historier, der er oversat til en række afrikanske sprog.
