Trump-støtte i spidsen for Latinamerikas udviklingsbank
Den Interamerikanske Udviklingsbank (IDB) har fået ny direktør, og for første gang i bankens 61-årige lange historie bliver det en amerikansk statsborger, der per 1. oktober overtager styringen.
Mauricio Claver-Carone, der er assistent for USA’s præsident Donald Trump, blev lørdag den 12. september valgt som IDB’s kun femte direktør med knap 67 procent af stemmerne.
IDB har til formål at understøtte social og økonomisk udvikling i Latinamerika og Caribien. Ud af bankens i alt 48 medlemslande er de 26 lande lånmodtagere, mens de resterende 22 udsteder lån.
Det amerikanske medie Politico beskriver, hvordan optakten til valget udviklede sig til en art geopolitisk strid mellem Trump-administrationen, der vil sikre sin indflydelse i Latinamerika – også efter det amerikanske præsidentvalg 3. november – og holde Kina fra døren, og regionale kræfter, der ønskede, at topjobbet skulle forblive på latinamerikanske hænder.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters forsøgte flere lande at udskyde IDB-valget til efter det amerikanske præsidentvalg. 16 lande med stemmeret i banken afstod fra at stemme.
Claver-Carone selv har sagt, at han vil arbejde for at skabe mere samhørighed i regionen og sikre bedre koordinering med de internationale finansielle institutioner.
”Til syvende og sidst skal vores mandat bruges på at gøre [IDB] til en finansiel set mere relevant institution,” siger han til Reuters.
Håb for syngende hunde
Det var sød musik i forskernes ører.
Siden 1970’erne har det ellers været gængs opfattelse, at den sjældne New Guinea singing dog var uddød i naturen, men nu har et nyligt studie slået fast, at der er håb forude. Artens genetiske kode ligger nemlig så tæt op ad en anden sjælden hunderace, Highland wild dogs, der ligeledes lever på øen Ny Guinea, at de to faktisk er én og samme art.
Der eksisterer i dag omkring 2-300 af de syngende hunde, som alle lever i fangenskab og reservater. Ved at sammenligne deres DNA med DNA fra vilde Highland-hunde, som forskere fandt en lille flok af i den indonesiske del af Ny Guinea tilbage i 2018, kunne forskere etablere den familiære forbindelse.
Selvom den genetiske kode mellem de to arter ikke er helt identisk – sikkert på grund af fysisk adskillelse og 50 års indavl i bestanden af den musikalske gruppe i zoologiske haver rundt omkring – konkluderer forskerne, at ligheden er så stor, at den syngende hund alligevel ikke er uddød i naturen. Nu vil de sætte gang i parringsforsøg mellem de vilde highland-hunde og de domesticerede syngehunde og skabe ”en ægte bestand af New Guinea singing dogs.”
Jakarta vokser og vokser og vokser. Overalt skyder højhuse i vejret for at skaffe boliger til de mange indonesere, der søger mod byen.
Foto: Ardiles Rante / Barcroft Media via Getty Images / Barcroft Media via Getty Images
Ingen ny indonesisk hovedstad foreløbig
Og vi bliver hængende i Indonesien. For bare et år efter at landets præsident løftede sløret for, at landets nye hovedstad skal ligge på øen Borneo, sættes projektet, der forventes at koste 33 milliarder dollars, nu på pause. Det skyldes coronapandemiens indtog i det sydasiatiske land.
Ifølge Worldometers havde knap 240.000 indonesere per 18. september været smittet med coronavirus, mens over 9.330 er døde.
Suharso Monoarfa, minister for offentlig planlægning og ansvarlig for projektet, siger til Reuters, at al planlagt byggeri skrinlægges, indtil Indonesien kan se ”lyset for enden af tunnelen.”
”Det er vores førsteprioritet at få økonomien på fode igen og komme igennem pandemien (…) Først når situationen er bedre, beslutter vi, hvad vi gør [med planerne om den nye hovedstad],” lyder det fra ministeren,
Beslutningen om en ny hovedstad skyldes, at den nuværende hovedstad, Jakarta, er overbefolket, ofte oplever oversvømmelser og synker på grund af overudnyttelse af grundvand. Derudover er øen Java, hvor Jakarta ligger, også i en udsat position for tsunamier og orkaner. Samtidig er den nye placering på Borneo, rent geografisk, mere central. Derved følger Indonesien i fodsporene på en række andre lande, der har anlagt nye hovedstader sådan cirka i midten af landene, og således adskiller landets finansielle og politiske centrum.
I Jakarta ligger en delinkvent til offentlig spot og spe i en åben kiste – en slags moderne gabestok.
Foto: Eko Siswono Toyudho/Anadolu Agency via Getty Images
Indonesiens nye gravere
Man kan let forestille sig, at prestigeprojektets tvungne udskydelse ikke er en let kamel at sluge. Måske er det derfor, at myndighederne i Cerme distriktet har indført en ny straf for de indbyggere, der nægter at bære mundbind i kampen mod coronavirus. De tvinges ganske enkelt til at grave grave til dem, der er døde af Covid-19.
Håbet er, at det manuelle arbejde vil skabe empati og føre til, at alle gør deres for at stoppe pandemien. Det skriver CNN.
Det er obligatorisk at bære mundbind i Indonesien, men ligesom mange andre steder – blandt andet herhjemme – har en gruppe af befolkningen nægtet. Det har været op til de lokale myndigheder at bestemme strafferammen for overtrædelse. I Cerme har straffen hidtil lydt på et valg mellem en bøde på, hvad der svarer til, 64 kroner eller en social straf – for eksempel armbøjninger, fejning af gader og stræder og vanding af planter. Forsøget med grave-straffen er ny.
Selvom sandsynligheden er lille for, at Mette Frederiksen lader sig inspirere af Indonesien og indfører lignende straffe herhjemme, kunne noget tyde på, at Saszeline ikke tager nogen chancer. Ifølge Ekstra Bladet fortyder hun i hvert fald sin mundbindsaktivisme.
