Den seneste rapport fra FN’s Klimapanel gav anledning til bekymring over det meste af kloden.
Ikke mindst verdens allerfattigste lande er nervøse for de stigende temperaturer. Det fremgår af ny ministererklæring fra gruppen af de mindst udviklede lande (LDC-landene).
“Ministrene understregede deres dybe bekymring for de stigende alvorlige følger, som allerede mærkes af LDC’erne ved det nuværende niveau af opvarmning, og fremhæver de uforholdsmæssigt store omkostninger for LDC’erne beskrevet i den særlige rapport fra FN’s Klimapanel om følgerne af en global opvarmning på 1,5 grader”, siger Gebru Jember Endalew i en pressemeddelelse.
Han er formand for LDC-gruppen, som består af en række af verdens fattigste lande, hvoraf størstedelen er fra Afrika.
Den særlige rapport fra FN’s Klimapanel blev offentliggjort i sidste uge, og undersøger forskellen mellem en global opvarmning på henholdsvis 1,5 og 2 grader fra niveauet før industrialiseringen.
Den viser, at der kan være store omkostninger forbundet med at lade temperaturstigningen nå de 2 grader, en grænse sat i den globale klimaaftale.
Kan ikke vente på fremtidens teknologi
Rapporten opstiller forskellige muligheder for handling, hvoraf nogle betår af teknologier, der endnu ikke er fuldt udviklet.
Ministrene fra de mindst velhavende nationer i verden opfordrer nu til umiddelbar handling på baggrund af rapportens konklusioner.
“Ministrene anerkendte også, at muligheder for teknologiske løsninger i fremtiden ikke kan være en undskyldning for at forsinke handling”, lyder det fra den etiopiske formand.
“Ministrene understregede behovet for en lynhurtig indsats med afprøvede, ægte løsninger som en opskalering af vedvarende energi, et opgør med energispild, en håndtering af et dramatisk fald i fossile brændsler samt en beskyttelse og udvidelse af skov, jord og natursystemer”, uddyber diplomaten.
Klimaplaner er afhængige af støtte
Klimastøtten blev ligeledes diskuteret på mødet, og det blev understreget, at de fattige lande er afhængige af den.
“Ministrene betonede, at de ambitiøse klimaplaner, som LDC’erne har fremlagt, ikke kan indfries uden forudsigelig, tilgængelig, tilstrækkelig og vedvarende støtte med finanser, kapacitetsopbygning og teknologi fra udviklede lande og internationale partnere”.
Verdens nationer mødes i december til det 24. partsmøde under FN’s Konvention om Klimaforandring. Her skal de bl.a. fastlægge de konkrete regler for Paris-aftalen, og det indbefatter adskillige emner.
En af de helt store knaster er netop klimafinansiering, hvor der mangler nogle klare retningslinjer for støtten til de fattiges klimaplaner.
