Den Amerikanske præsident, Barack Obama, hyldede tirsdag den etiopiske premierminister Meles Zenawi, der i mere end to årtier sad ved magten og
på trods af hans disrespekt for menneskerettighederne.
Af Morten Nielsen, Afrika Kontakt
Hans død, i en alder af 57, efterlader en afrikansk stormagt på Afrikas Horn i et politisk tomrum.
Etiopien har spillet en central rolle for mange af sine nabolande, og
dette er ikke altid positivt, samt som vært for Den Afrikanske Union’
(AU) hovedkvarter i Addis Ababa.
Obama sagde, at Zenawi fortjente “anerkendelse for sit livslange bidrag
til Etiopiens udvikling, især hans ubøjelige engagement for Etiopiens
mange fattige.”
Og den amerikanske præsindet forsatte med at fortælle om sin “personlige
beundring for hans ønske om at løfte millioner af Etiopiere ud af
fattigdom gennem fødevaresikkerhed”.
Obama mødtes med Zenawi på
G-8-topmødet i maj, 2012.
FNs generalsekretær, Ban Ki-moon sagde, via FN-talsmanden Martin
Nesirky, at Zenawi ville “blive husket for sit enestående lederskab og
so talsmand for afrikanske forhold i og uden for kontinentet, samt for
at medvirke til sit lands økonomiske vækst og udvikling”.
Den Afrikanske Union hyldede Zenawi for sit virke for økonomisk vækst,
samt hans rolle som fredsmægler mellem Sudan og Syd-Sudan samt hans støtte til kampen mod de al-Qaeda orienterede, Shebab oprørere i Somalia.
“Ved premierminister Zenawi død er Afrika berøvet en af sine største
sønner,” siger Jean Ping fra den Afrikanske Union, i en erklæring. “Han
har spillet en vigtig rolle for en ny æra af håb og vækst i Afrika, drevet som han var, af visionen om Etiopien og Afrikas renæssance.”
EU chef, Jose Manuel Barroso, siger om Zenawi “han viste stærkt
personligt engagement gennem mange år for at forbedre livet for, ikke
bare hans egen, men alle de afrikanske folkeslag, gennem sit arbejde for
afrikansk enhed, klimaforandringer, udvikling og at fremme af fred og
stabilitet.”
Den britiske premierminister, David Cameron, hyldet Zenawi “som en
inspirerende talsmand for Afrika og om globale spørgsmål”, og som “viste
lederskab og vision for Somalia og Sudan “, mens den franske præsident
Francois Hollande roste hans “bidrag til de diplomatiske bestræbelser på
at fremme fred på Afrikas Horn.”
Syd-sudans Informationsminister, Barnaba Marial Benjamin, sagde at
Zenawi havde været en nøglefaktor i forhandlingerne for landets løsrivelse”.
“Han var en person, som klart kunne sige hvilke positioner begge lande
havde – og blev respekteret af begge partrer,” forsatte Benjamin.
Kenyas præsident, Mwai Kibaki, kaldet Zenawi for “pragmatisk og visionær
leder” , der hjalp stabilisere sit land og tilføjede, at hans død var et
“Ødelægende tab”, mens sydafrikanske præsident Jacob Zuma rost Zenawi
som “en stærk leder, for ikke alene sit land, men på det afrikanske
kontinent”.
Asuman Kiyingi, Ugandas minister for regionalt samarbejde, sagde hans
land var “chokeret og bedrøvet” af Zenawi død.
“Han har været stærkt medvirkende til at finde løsninger på afrikanske
problemer,” fortalte Kiyingi AFP, og fremhævende Zenawi’ støtte til Den
Afrikanske Unions militære styrker, der kæmper i Shebab.
Etiopiske tropper invaderede sidste år Somalia for anden gang – efter
den USA støttede invasion i 2006 – og Etiopien støtter AU styrkens kamp
mod Shebab militsen i Somalia.
Cameroun præsident, Paul Biya, sagde Etiopien havde mistet “en af sine
mest hæderkronede sønner”.
I modsætning til skamrosen fra verdens ledere, har
menneskerettighedsgrupper kritiseret arven efter Zenawi, og beskylder
hans regering for at bruge anti-terror lovgivningen for at kvæle en
fredelig opposition og ytringsfriheden i landet.
Næsten 200 medlemmer fra oppositionen og journalister er fængslet som et
resultatet af den omstridte lovgivning.
“Regeringen og den næste premierminister bør benytte lejligheden til at gøre op med arven efter Meles Zenawi og til at bevæge sig i retning med en større respekt for menneskerettighederne,” siger Claire Beston, Amnesty Internationals Etiopien forsker, til nyhedsbureauet, AFP.
Anti-terrorloven fra 2009, har betydet at flere oppositionsledere og
journalister, herunder to svenskere, er fængslet i årevis på lemfældige
anklager, og dette bør ændres, siger Human Rights Watch.
“Etiopiens ledere bør vise deres vilje til at respektere menneskerettighederne ved straks at tage skridt til at ændre eller ophæve nogle af den mest skadelige lovgivning, herunder anti-terror
lovene og restriktioner for civile samfundet,” siger Leslie Lefkow,
Human Rights Watch’ stedfortrede Afrika direktør.
“Der bør løslades snesevis af politiske fanger, som er ulovligt tilbageholdt og gøre det klart, at overgangen vil betyde en meningsfuld åbning af det politiske rum.”
Zenawi, er tidligere oprørsleder, der kom til magten i 1991 efter at
have væltet Mengistu Haile Mariam’ blodige diktatur, døde på et hospital
i Bruxelles, fortæller embedsmænd i Etiopien.