Hans Peter Dejgaard
Hans Peter Dejgaard (1956) har i mange år arbejdet som konsulent med udviklingslande, miljø og klima i Asien, Afrika, Latin Amerika og Østeuropa.
Var som nyuddannet ingeniør med til udvikle de første mobiltelefoner hos Nokia. Medstifter af Nicaragua-komiteen og for IBIS været regional repræsentant i Mellemamerika og senere formand. Aktiv i 92-gruppen og formand for IDA Global Development.
Mere end 150 stats- og regeringsledere deltager i topmødet fredag om de nye globale mål om bæredygtighed. Vedtagelsen kommer allerede på den første dag på generalforsamlingen, formentligt tidligt på dagen (USA tid).
FN’s generalforsamling har Mogens Lykketoft i den ærefulde formandsstol. Blandt de første på talestolen vil være paven. Præsident Obama og statsminister Lars Løkke Rasmussen står også på den lange taleliste.
Lykketoft kan være ret sikker på, at alle regeringsledere stemmer for de 17 nye mål og 169 delmål, der skal sikre verden en bæredygtig udvikling frem til år 2030.
Diplomater fra alle FN’s 193 medlemslande blev enige om målene søndag d. 2 august ovenpå tre års forberedelser.
Det skal nævnes, at danske diplomater som de danske FN ambassadører Carsten Staur og Ib Petersen i spidsen, har været særdeles aktive i disse forhandlinger.
Det er første gang, at verdens ledere får nogle globale målsætninger, der både handler om at bekæmpe fattigdom, sikre økonomiske udvikling og forbedre miljø/klima.
Tre dimensioner af bæredygtighed
Verdens ledere vedtager dokumentet “Transforming our world: The 2030 agenda for sustainable development”, som sætter rammen frem til år 2030 for at forbedre alle tre dimensioner af bæredygtighed: social, økonomisk og miljø.
De 17 målsætninger er integrerede og internt forbundne, og adresserer (i højere grad end de tidligere 2015 mål) de strukturelle årsager til fattigdom, ulighed og ikke-bæredygtig udvikling.
De 17 mål for bæredygtig udvikling kaldes på engelsk Sustainable Development Goals (forkortet SDG).
Som Mogens Lykketoft siger:
“Vi får aldrig kræfter til at udrydde denne verdens ekstreme armod, hvis ikke vi skaber langt større lighed i fordelingen af goderne mellem rige og fattige lande og mellem rige og fattige mennesker i de enkelte lande. Og vores velstand ædes op af klimaforandringer, miljøkatastrofer, ukontrollerede folkevandringer og nye konflikter.”
Beregninger fra bl.a. Verdensbanken viser, at det vil koste verdenssamfundet mellem 3300 og 4500 milliarder dollar om året.
Det enorme beløb, der stort set svarer til USA’s statsbudget for 2016, omfatter statslige udgifter, ulandsbistand, private investeringer og indsatsen fra civilsamfunds organisationer.
Indikatorer for at måle fremskridt på målene
Som noget nyt bliver målene universelle, dvs. at både fattige og rige nationer skal leve op til dem. Danmark skal altså også leve op til de 17 mål.
Frem til marts næste år skal der formuleres indikatorer, som kan danne grundlag for en pålidelig rapportering og produktion af statistik om graden af opfyldelse frem til 2030 af de 17 SDG’er.
Et foreløbigt udkast har 304 indikatorer i en ekspertgruppe. Dette skal færdiggøres til marts næste år. Dette bliver meget afgørende for den praktiske nyttevirkning af de nye SDG’er.
FNs kontor, ‘UN Statistics’, samler trådene i arbejdet med at definere disse indikatorer, der skal muliggøre en måling af udviklingen.
På et møde for nylig i København fortalte tidligere udviklingsminister Christian Friis Bach om denne proces, som han er tæt involveret i som chef for FN’s økonomiske kommission for Europa (UNICE). Han diskuterer bl.a. med Danmarks Statistik om metoder til måling af de mange indikatorer, der vil komme.
Endelig kan det nævnes, at Mellemfolkeligt Samvirke har udgivet en publikation, der gennemgår de 17 mål.
De 17 verdensmål
MÅL 1: Udryd fattigdom i alle dens former i hele verden.
MÅL 2: Udryd sult, opnå fødevaresikkerhed, og frem bæredygtigt landbrug.
MÅL 3: Sikre sunde liv og trivsel for alle i alle aldre.
MÅL 4: Sikre rummelig kvalitetsuddannelse og livslange læringsmuligheder for alle.
MÅL 5: Opnå ligestilling, styrk alle kvinders og pigers rettigheder.
MÅL 6: Sikre tilgængelighed og bæredygtig forvaltning af vand og sanitet for alle.
MÅL 7: Sikre adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til alle til en overkommelig pris.
MÅL 8: Frem vedvarende, inkluderende og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle.
MÅL 9: Byg modstandsdygtig infrastruktur, frem inkluderende industrialisering og innovation.
MÅL 10: Reducer ulighed i og mellem lande.
MÅL 11: Gør byer og bebyggelser inkluderende, sikre, modstandsdygtige og bæredygtige.
MÅL 12: Sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre.
MÅL 13: Tag omgående handling for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser.
MÅL 14: Bevare og sikre bæredygtig brug af oceaner, hav og marine ressourcer.
MÅL 15: Beskytte, genopbygge og sikre bæredygtige løsninger af jordens økosystem. Samt sørge for en bæredygtig skovdrift, bekæmpe ørkendannelse og stoppe samt modarbejde nedbrydningen og ødelæggelsen af biodiversiteten.
MÅL 16: Frem fredelige og rummelige samfund, styrk adgang til retssystemer for alle, og opbyg effektive, ansvarlige og inkluderende institutioner på alle niveauer af samfundet.
MÅL 17: Øg midlerne til implementering, og styrk det globale partnerskab for bæredygtig udvikling.
