Verdens skove ændrer sig, og den danske NGO af samme navn ændrer sig med dem. Organisationen vil fokusere mere på lokalbefolkninger i arbejdet for at bevare international skov. Læs her et interview med den tekniske rådgiver om den nye strategi.
Interviewet er at finde i Verdens Skoves nyhedsbrev.
I dag er mindst en fjerdedel af ulandenes skovområder under lokal forvaltning – og den andel vil formentlig stige. Dermed kommer lokalsamfundet til at spille en stadig større rolle i leveringen af skovvarer og tjenesteydelser til verdens voksende befolkning. Verdens Skove har i lyset af dette revideret sin internationale Skovstrategi. Vores tekniske rådgiver Jens Holm Kanstrup, svarer på tre hurtige om den nye skovstrategi.
Hvad er de vigtigste ændringer i Verdens Skoves nye Skovstrategi?
Der er flere vigtige forbedringer indbygget, hvoraf jeg vil fremhæve tre: Først og fremmest er strategien blevet bredere og lidt mere generel, så den dækker forholdene i alle de lande, hvor vi arbejder for en bæredygtig udvikling baseret på forvaltning af skov.
For det andet; at forståelsen af skovforvaltnings-begrebet udbredes til også at omfatte kulturelle aspekter, traditionel brug af skovprodukter, indsamling af paranødder og vild kakao osv.
Sidst men ikke mindst er der kommet mere fokus på, at lave grundigere forstudier af brugen af skovene, aftaler og magtbalancer lokalt, inden vi går ind og støtter eksempelvis udviklingen af bæredygtig og certificeret skovforvaltning.
Hvordan forvaltes vidensdeling blandt lokalbefolkningen, og hvilken indvirkning har kapacitetsopbygningen på bevarelsen af regnskoven?
Jeg plejer at sige, at de fleste af dem, vi arbejder sammen med ikke er fattige på ressourcer, men de er ofte fattige på kapacitet til at forvalte og udnytte deres ressourcer på den bedst mulige måde. Samtidig er kapacitetsopbygningen helt centralt for at sikre, at resultaterne fortsætter efter støtten ophører. En vigtig del af kapacitetsopbygningen er vidensdeling og erfaringsudveksling mellem forskellige partnere og målgrupper, der typisk er stærke på kapacitet indenfor forskellige områder – en landsby kan være meget stærke på viden om skovlandbrug, men være meget dårligt organiserede, mens det er omvendt i en anden.
Det er faktisk en ret kompliceret og svær opgave, at udvikle en velfungerende “forretning” på baggrund af bæredygtig brug af skovens produkter, så derfor er kapacitetsopbygning helt afgørende for, at skoven får og har så stor en værdi for lokalbefolkningen, at de gerne vil beholde den. For i modsætning til Danmark er myndighederne alt for svage til at sikre skovenes fortsatte eksistens.
Hvordan skal den nye skovstrategi forbedre forholdene for bæredygtigt skovforvaltning – samt yderligere certificeringsmuligheder?
Ved at skovstrategien rammer bredere og fokuserer på grundig forberedelse af indsatser indenfor udvikling af bæredygtig skovforvaltning, håber vi på, at vi fremover kan opnå endnu bedre resultater sammen med vores partnere, og de målgrupper vi støtter. Det vil i sidste ende gøre det muligt for flere landsbyer, at opnå certificering af deres skovforvaltning. Men det vil altid være en lang og ofte besværlig vej, med mange sving og knolde for at nå derhen – men med den nye strategi, er redskaberne i værktøjskassen blevet endnu bedre.
