Kommentar af Mads Barbesgaard og Tobias Clausen, Afrika Kontakt
Det er ikke nok at give et bidrag til Danmarks Indsamling, hvis man vil være med til at gøre op med de uretfærdigheder, som holder mennekser i de fattige lande fast i fattigdommen, lyder det fra udviklingsorganisationen Afrika Kontakt.
Lørdag samles der igen ind til verdens fattigste i udviklingslandene, når DR for niende gange afholder Danmarks indsamling. Denne gang under overskriften ”Uretfærdighed”.
Og der er god grund til at gribe til lommerne, for der er uretfærdigheder nok at kaste sig over i verden. En af de største uretfærdigheder, når vi taler om udviklingslandene, er imidlertid den daglige udplyndring af det afrikanske kontinent.
I årtier har det dominerende billede af Afrika i danske medier været et billede af et fattigt og hjælpeløst kontinent, afhængigt af vores almisser.
Men det billede stemmer ikke overens med virkeligheden. For selvom rigtig mange mennesker i Afrika er fattige, er kontinentet et af de rigeste i verden, når det kommer til naturressourcer.
På trods af, at kun 15 procent af klodens befolkning bor i Afrika, råder kontinentet fx over 95 procent af verdens platin, 51 procent af verdens kobolt og 65 procent af verdens diamantproduktion.
Afrika hjælper os
Nye tal fra den engelske organisation Global Justice viser, at imens Afrika hvert år modtager 198 milliarder kroner i udviklingsbistand overføres der mere end seks gange så meget, eller hvad der svarer til 1200 milliarder kroner, fra de afrikanske lande til multinationale selskaber og lande i den rige del af verden.
Disse penge forsvinder ud af Afrika som konsekvens af en blanding af vestlige virksomheders skatteunddragelse og ulovlige udplyndring af naturressourcer, unfair handelsvilkår og udgifter forbundet med klimaforandringer forårsaget af den rige del af verden. Uanset hvor mange penge, der rejses i dag, er det derfor i realiteten nærmere Afrika, der hjælper os i den rige del af verden og ikke omvendt.
”For bare 30 kr…”
Tager vi fx spørgsmålet om sult, har vi i årevis fået fortalt, at der ikke er mad nok i Afrika til at brødføde befolkninger, og der derfor er brug for vores støtte. For helt ned til 30 kr. om måneden kan man mætte en afrikansk familie og hjælpe den ud af fattigdom, lyder det ofte i NGO-kampagner.
Vores velgørenhed er således nødvendig, fordi de afrikanske lande ikke selv har ressourcegrundlaget til at understøtte befolkningernes basale behov. Men det er faktisk ikke rigtigt.
Det er korrekt, at der er rigtig mange mennesker over hele verden, der sulter, og særligt i Afrika.
FN estimerer, at 805 millioner mennesker ikke får nok at spise. Det er også rigtigt, at over to tredjedele af befolkningerne i Afrika syd for Sahara ikke har adgang til elektricitet, og at næste 40 procent mangler rent vand.
Men denne mangel på helt basale nødvendigheder skyldes ikke, at der ikke er nok mad, energi eller vand at dele ud af, men skal derimod forklares med en helt skæv fordeling af ressourcerne.
Uretfærdig ressourcefordeling
FN’s fødevareprogram estimerer, at der i dag produceres mad nok i verden til at brødføde 12 milliarder mennesker. Samtidig er flere af de afrikanske lande, hvor færrest har adgang til elektricitet, nogle af de lande, der er begavet med de største energiressourcer.
I det olierige Nigeria har mere end halvdelen af befolkningen fx ikke adgang til elektricitet.
Den uretfærdige fordeling af ressourcer udspringer af en uretfærdig fordeling af magt, hvor en håndfuld multinationale selskaber har sat sig på kontrollen over bl.a. fødevaresystemet.
I dag kontrollerer ti globale landbrugsvirksomheder således 75 procent af produktion af sædekorn, 55 procent af gødningsproduktionen og 95 procent af pesticidproduktionen.
Fattigdomsbekæmpelse handler derfor ikke bare om at sikre folk et par kroner ekstra at leve for om dagen. Det er et spørgsmål om at fordele kontrollen over de ressourcer, der er nødvendige for at almindelige mennesker selv kan sikre sig et ordentligt liv med adgang til mad, vand, husly, sundhedsvæsen mv. Modsat hvad vi gang på gang bliver fortalt, kan vi ikke udrydde fattigdom i udviklingslandene, så længe en lille elite rager enorme rigdomme til sig på bekostning af det store flertal.
Mange flere indsamlinger
De mange bidrag, der indsamles i dag ved Danmarks Indsamling gives utvivlsomt med et håb om, at pengene kan være med til at udrydde fattigdom i udviklingslandene. Men med de økonomiske strukturer og den ulige magtfordeling udviklingslandene er underlagt, kan vi desværre se frem til rigtig mange års indsamlinger endnu, før det kan blive en realitet.
Det er derfor ikke nok, at vi alle giver et bidrag i dag. Det er også nødvendigt at stille krav til vores politikere om at gøre op med de regler, der tillader en forsat udplyndring af udviklingslandene, og som er med til at fastholde millioner mennesker i fattigdom.
Det er strengt nødvendigt, hvis vi skal gøre op med verdens største uretfærdighed, nemlig den forsatte udplyndring af Afrika.
Mads Barbesgaard er formand for udviklingsorganisationen Afrika Kontakt og Tobias Clausen er politikmedarbejder samme sted.
